Trods ugers hård kritik af oppositionens økonomiske plan 'Fair Løsning' og Helle Thorning-Schmidts verserende skattesag, har rød blok stadig flertal.
I en ny meningsmåling, som Megafon har lavet for poltiken.dk og TV2, står oppositionen til 89 mandater, men VKO sammen med Liberal Alliance får 86 mandater. Tæller man de fire nordatlantiske mandater med, hvoraf tre traditionelt stemmer sammen med venstrefløjen, når forspringet op på fem mandater.




























