De nye regler for familiesammenføring, der skal erstatte eller supplere den nuværende 24-års regel, skaber splid mellem regeringspartierne.
Venstre og de konservative har nemlig forskellig opfattelse af, hvad der fremover skal til for at få sin ægtefælle til Danmark, hvis vedkommende er udlænding.
Regeringen blev ellers søndag enig med Dansk Folkeparti om at indføre et pointsystem, hvor kriterierne sprogkundskaber, erhvervserfaring, uddannelse og bopæl uden for en ghetto vil udløse point. Uenighed om antallet af point
De store uafklarede spørgsmål er, hvor mange point de forskellige kriterier skal udløse, hvor mange point man skal have i alt, og hvordan kriterierne skal vægtes i forhold til hinanden.
»Der vil selvfølgelig være et par undtagelser, og det vil ikke være kvalificerende i sig selv at bo uden for et ghettoområde. Men hovedreglen er, at hvis du opfylder bare ét af punkterne, så er det kvalificerende«, siger Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, der dermed lægger op til grønt lys, hvis ægtefællen blot har kendskab til engelsk eller har to et halvt års erhvervsfaring inden for de seneste tre år.
K: Ingen adgang for uuddannet kusine
Det mener de konservatives Naser Khader derimod ikke:
»Kusinen fra forældrenes landsby, der ikke har nogen uddannelse, hun vil ikke kunne komme til Danmark i fremtiden«, siger han. DF har ikke lagt sig fast endnu
Dansk Folkeparti ønsker endnu ikke at lægge sig fast på, hvordan pointsystemet skal sammensættes.
»Vi drøfter det med regeringen, når vi skal udforme lovforslaget«, siger integrationsordfører Peter Skaarup (DF).
