Dansk Folkeparti er ikke lun på idéen om, at fremtidens ældre skal have mulighed for at købe sig til bedre forhold på private plejehjem end den, kommunen tilbyder.
»Umiddelbart frygter jeg, at det er noget, der kan skabe et a- og b-hold på ældreområdet. Jeg kan have den bekymring, at kommunerne så vil sige, at hvis de ældre er utilfredse med servicen, så må de flytte til de private plejehjem«, siger socialordfører Martin Henriksen.




























