En reform af efterlønnen står nu øverst på de konservatives ønskeseddel. Regeringens nye reform af førtidspension og fleksjobordning skaffer nemlig slet ikke den nødvendige arbejdskraft eller de penge, der skal til for at lukke hullerne i den offentlige økonomi. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) fastslår, at en reform af efterlønnen må løse den opgave: »Hvis det står til Det Konservative Folkeparti og mig som økonomi- og erhvervsminister, så er der brug for en efterlønsreform. Først og fremmest fordi vi har brug for flere mennesker ude på arbejdsmarkedet«, siger han.
LÆS OGSÅ Næsten hver tredje efterlønner fortryder
En anden konservativ minister, kulturminister Per Stig Møller, mener, at det er »presserende« at gøre op med efterlønnen:
»Det er en velerhvervet rettighed, men vi har jo ikke råd til den, så vi konservative går stadig ind for, at den skal væk«.
Balancen er væk
Det er regeringens erklærede mål, at der skal være balance mellem de offentlige udgifter og indtægter i 2015.
Men selv efter forårets økonomiske genopretningspakke, der strammer voldsomt i det offentlige forbrug og halverer dagpengeperioden, mangler der stadig 5 milliarder kroner.
Derfor skulle efterårets to store reformer – af førtidspension og SU-systemet – lukke det hul.
Det fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde 25. maj.
»Når vi tager hul på arbejdet i den næste folketingssamling, kan vi med en førtidspensionsreform og med en reform af vores SU-system med det sigte at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet stort set komme helt i mål. Så har vi ikke bare samlet regningen op, så har vi sikret, at dansk økonomi hænger sammen til 2015«, sagde statsministeren dengang.
Højst to milliarder i kassen Men det mål er ikke nået, for de to reformer skaffer højst ekstra 2 milliarder i statskassen. Og de får ikke flere mennesker ud på arbejdsmarkedet. Den eneste reform, der kan lukke det hul, er en reform af efterlønnen, fastslog de økonomiske vismænd i deres seneste rapport. Derfor skal regeringen annoncere en efterlønsreform, når den efter nytår begynder arbejdet på den økonomiske plan for de næste ti år – den såkaldte 2020-plan. Det mener de konservatives arbejdsmarkedsordfører, Helle Sjelle:
