Det skal være lettere at få førtidspension, når man er fyldt 60 år, mener Det Konservative Folkeparti.
»Vi etablerer ikke en ny offentlig ordning til afløsning af efterlønnen, til gengæld foreslår vi, at nedslidte seniorer over 60 år kan få tildelt førtidspension hurtigt – de kommer simpelthen i en fast-track,« udtaler Konservatives arbejdsmarkedspolitiske ordfører Helle Sjelle i pressemeddelelse fra partiets pressetjeneste.



























