Regeringen vil give unge kriminelle i ghettoområderne en chance mere.
Derfor skal det hurtigere end i dag være muligt for de unge at få slettet mindre alvorlige lovovertrædelser fra deres straffeattest. Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forud for regeringens fremlæggelse af en ghettostrategi i dag. »Det hører med til historien at se på, hvordan vi kan give de unge en chance mere. Derfor vil der også være et element omkring, at førstegangskriminalitet, det kan du hurtigere få væk fra din straffeattest«, siger Lars Løkke Rasmussen.




























