København er tæt på at give grønt lys for moskébyggeri på dels Vibevej i Nordvestkvarteret, dels i forbindelse med opførelsen af bebyggelsen 'Batteriet' langs Njalsgade på Amager.
På et møde torsdag aften i teknik- og miljøudvalget sagde et klart flertal bestående af partierne til venstre for midten ja til henholdsvis startredegørelsen for lokalplan 'Faste Batteri II' og til et forslag til en lokalplan for Vibevej 25.






























