Fire tidligere og nuværende ministre skal under vidneansvar forklare sig for den undersøgelseskommission, der med en landsdommer som formand nu skal finde ud af, hvorfor det gik så gruelig galt i sagen om de statsløse. Samtidig med at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fyrede Birthe Rønn Hornbech (V), besluttede han at lade en uvildig instans undersøge sagen.
LÆS OGSÅ Redegørelse i Rønn-sag: SR-regeringen renset - mystik om brev fra Rønn
I går gik Justitsministeriet så i gang med at beskrive opgaven. Det står dog allerede klart, at hele forløbet i sagen om de statsløse tilbage fra 1999 skal endevendes af kommissionen, som er nedsat efter den særlige lov om sådanne organer.




























