Selvom regeringens 2020-plan lægger op til stram styring af de offentlige udgifter og en afskaffelse af efterlønnen, åbner den også en lille dør på klem for skattelettelser.
»Der er ikke plads til yderligere skattenedsættelser frem mod 2020, som ikke er finansieret krone for krone«, hedder det i planen. Dermed er der åbnet for, at de konservative kan få skattelettelser, så længe de kan finde finansiering til dem.




























