De radikale får drøje hug fra fagbevægelsen, efter at to dugfriske meningsmålinger begge giver blå blok over 48 procent i vælgertilslutning.
Det er den grænse, partierne betragter som magisk for, hvad der kan indhentes i en valgkamp, og dermed kan de nye tal være medvirkende til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vælger at udskrive et hurtigt valg inden sommerferien.




























