Den nuværende valglov er forældet, udemokratisk og forhindrer, at udlandsdanskere kan deltage ved folketingsvalget. Anklagerne er hårde fra Danes Worldwide, der repræsenterer danskere i udlandet. Foreningen ønsker, at den kommende regering ændrer den del af grundloven, der kræver, at danskere skal have fast bopæl i det danske rige – herunder Grønland og Færøerne – for at have valgret. »Almindelige danskere, der vælger at bo en årrække i udlandet, bliver ramt«, siger formanden for Danes Worldwide, Christopher Bo Bramsen. Officielle tal fra OECD viser, at der er omtrent 150.000 danskere bosat i udlandet, men tallet skønnes at være meget højere, da OECD’s opgørelse ikke tæller en lang række nationer som for eksempel Tyskland, Tyrkiet og Canada. Ved det seneste Folketingsvalg i 2007 blev kun 4.904 udlandsdanskere registrerede til valget mod 5.375 tilbage i 2005. Og ved Europaparlamentsvalget i 2009 var kun 4.091 udlandsdanskere registreret. 'Alt for indviklet' »Loven for hvem der må stemme, er alt for indviklet. Der er en masse regler og et stort bureaukrati, man skal igennem for at kunne stemme som udenlandsdansker«, siger Christopher Bo Bramsen. Ifølge den danske valglov kan alle danskere, der vender tilbage til landet inden for to år, stemme. I Finland og Sverige kan man derimod stemme, så længe man har statsborgerskab, og i Island og på Norge opererer man med en generel aldersgrænse på henholdsvis otte og ti år. Og en grænse på ti år er netop, hvad Christopher Bramsen anbefaler.
VALGSPIL
Der er dog nogen undtagelser for valgloven. Alle danske soldater og diplomater kan frit stemme. Derudover kan følgende grupper stemme i op til ti år: Studerende og personer der arbejder for en dansk virksomhed, myndighed, forening, hjælpeorganisation eller international organisation, som Danmark er medlem af.
Det samme gælder personer, der bor i udlandet på grund af helbredet samt samlevere eller ægtefæller til nævnte grupper.
Ekspert: Et demokratisk problem Professor i statskundskab fra Aarhus Universitet Palle Svensson mener, at der er et demokratisk problem. »Hvis du som dansk statsborger bor i Malmø og arbejder i København, så lever du i mange henseender i Danmark, men din bopæl er i Sverige«, siger Svensson. Af de omkring 150.000 udlandsdanskere OECD har registreret, opholder ca. 46.000 sig i Sverige. I 2003 nedsatte regeringen et valgretsudvalg, der skulle undersøge mulighederne for at udvide valgretsloven. Det førte til, at regeringen i 2004 ændrede tolkningen af kravet om bopælspligt til også at omfatte udlandsdanskere, der returnerer til Danmark inden for to år. V: En grundlovsændring er nødvendig Efterfølgende har der været en del debat om, hvorvidt en udvidelse af valgretten for udlandsdanskere kræver en grundlovsændring, som valgretsudvalget fastslog tilbage i 2003. En opfattelse, der møder modstand i juridiske kredse. »Den grundlæggende debat går på, om man har startet en udvidet fortolkning af grundloven. Det gjorde man, da man åbnede op for en ny forståelse af begrebet fast bopæl, hvilket gjorde det muligt for diplomater og siden hen studerende at stemme«, siger professor, dr. jur. Hjalte Rasmussen fra Københavns Universitet. På Christiansborg er den udbredte mening, at en grundlovsændring er nødvendig for at sikre udlandsdanskernes valgret. Hos Venstre og Liberal Alliance vil man dog gerne diskutere lovgivningen, men man er tilbageholdende med at kigge på grundloven. »Vi vil gerne være med til at se på det specifikke spørgsmål, og hvis der på et tidspunkt kommer en revision af grundloven, så vil vi inddrage den her problematik«, siger Venstres kommunalordfører, Sophie Løhde.
