Det er særdeles risikabelt for dansk økonomi at investere 10 milliarder kroner i det offentlige næste år for så at bremse hårdt op for investeringerne i 2013.
Det siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) med adresse til Helle Thorning-Schmidt, som forhandler grundlaget for en rød regering med SF's formand, Villy Søvndal, og de radikales leder, Margrethe Vestager.




























