Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, er i fuld gang med at samle den kommende borgerlige opposition for at gøre livet så besværligt som muligt for kommende statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S). Mandag aften samlede han topledelsen i sit eget parti, de konservative og Liberal Alliance for at koordinere indsatsen i oppositionsrollen. På mødet, der fandt sted i Løkkes snart forhenværende embedsbolig på Marienborg, blev der ikke mindst udvekslet oplysninger om, hvad Thorning-Schmidt i rollen som kongelig undersøger havde spurgt hvert enkelt parti om, da de mødtes på det socialdemokratiske formandskontor, erfarer Politiken.
FOLKETINGSVALGET
Ideen er at etablere en samlet strategi for, hvordan oppositionspartierne skal håndtere samarbejdet med den kommende regering.
Ikke mindst for at undgå, at den kommende regering kan spille de enkelte partier ud mod hinanden i forhold til de vidt forskellige valgløfter, der blev fremsat i blå blok i valgkampen.
Spørgsmål om multimedieskatten
Thorning-Schmidt spurgte for eksempel interesseret Liberal Alliance til deres ønske om at afskaffe multimedieskatten og de konservative til ønsket om en skatteomlægning.
Ideen er at nedfælde nogle principper blandt de borgerlige partier om, at indrømmelser og aftaler kun skal indgås, hvis andre aftaler trækker i klar borgerlig retning.
Strategien er ifølge Politikens oplysninger, at oppositionen ikke må give med den ene hånd, mens Thorning-Schmidt samtidig tager med den anden.
I Venstre er der bekymring for, at for eksempel Liberal Alliance vil medvirke til at afskaffe den upopulære multimedieskat.
Løkke har forskellige parametre
Statsministerens ønske er at få den samlede opposition med på sit eget princip om ikke at medvirke til aftaler, som samtidig fører til øgede skatter og afgifter. Et andet parameter kan være forringelser af konkurrenceevnen.
De første dage efter valgnederlaget var præget af voldsomme interne spændinger mellem de borgerlige partier. Partiformand Pia Kjærsgaard udnyttede Dansk Folkepartis årsmøde til at beskyldte Venstre for at have ført slingrekurs og de konservative for at kostet den borgerlige valgsejr.
Ideen er, at den borgerlige opposition i stedet skal stå samlet. Kredsen skal mødes igen
Marienborgmødet havde foruden Lars Løkke Rasmussen deltagelse af gruppeformand Kristian Jensen (V), fungerende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), de konservative spidser Lars Barfoed og Brian Mikkelsen samt partiformand Anders Samuelsen (LA) og politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA).
Kredsen mødes igen onsdag morgen.
Lidt senere er det Dansk Folkepartis tur til at lægge vejen forbi Løkke Rasmussen, erfarer Politiken. Splittet af Lykketoft
Det hele handler om at undgå, at Helle Thorning-Schmidt i statsministerrollen kan få held til at bruge de borgerlige partier forskelligt. Hvilket flere gange lykkedes for daværende finansminister Mogens Lykketoft (S) i 1990’erne. For eksempel da det i 1995 lykkedes at splitte de konservative og Venstre i en finanslovsforhandling.
Samme mulighed findes ikke for en kommende regerings ministre. Mandatsammensætningen betyder, at Thorning-Schmidt udelukkende kan indgå aftale med de borgerlige partier, hvis hun får enten Venstre eller Dansk Folkeparti med. Eneste mulighed for at indgå aftaler med enten Liberal Alliance eller de konservative er, hvis det samtidig lykkes for en rød regering at betale Enhedslisten for at undlade at stemme imod et forslag. V ønsker ikke ultratæt parløb med DF
Venstre ønsker ikke noget ultratæt parløb med Dansk Folkeparti. Men der er en fælles interesse i at optræde i en koordineret rolle, fordi de to partier er nødvendige for at danne et flertal.
Strategien handler ikke om, at de borgerlige partier helt vil undgå at indgå aftaler. Men princippet er, at eventuelle aftaler skal trække i borgerlig retning. Dermed er tanken omvendt at isolere Helle Thorning-Schmidt hos SF og Enhedslisten i politiske aftaler, som de borgerlige partier ikke vil medvirke i. Der arbejdes allerede på papirer, der skal nedfælde principperne.
Vil appellere til radikale, der hælder til blå blok
I forhold til de radikale, der i disse dage sidder med ved bordet hos S og SF, er tanken at gøre alt for at appellere til den del af den radikale gruppe, der har klar hældning mod blå blok i den økonomiske politik.
Ikke mindst hvis de radikale ender med at tilslutte sig en rød regering, handler det om at forklare, at de radikale principielt går ind for reformer, er imod øget aktiebeskatning og millionærskatter.
Der arbejdes i disse dage også med en liste over den lange række af politiske forlig, som VKO-partierne har indgået gennem årene.
Listen skal bruges, når et regeringsgrundlag er klar, for at se, hvor mange forligsbrud en ny regering lægger op til. På områder som SU og folkeskolen gælder for eksempel brede forlig, hvor VKO-partierne deltager. Byttehandel eller aftalebrud
