Alt er linet op til fest.
Den røde løber er blevet renset og rullet ud over trappen til Christiansborg.
Blomsterdekorationerne står klar i Vandrehallen. Røde. Ikke blå.
Det er igen blevet den første tirsdag i oktober, hvor Folketinget åbner. Men denne gang med et helt nyt folketing og en helt ny regering i spidsen.
En flok rengøringsdamer står på række mellem journalisterne, hvor de tager billeder med deres mobiltelefoner, mens de peger på politikerne, der kommer op af trappen en efter en. Mange med kæreste, kone eller mand i hånden.
Løkke: En stol er en stol
Det store opbud vidner om en særlig stemning på dagen, hvor det danske folkestyre tager fat på endnu et nyt kapitel.
Ikke mindst for de politikere, der nu skal til at have nye pladser.
»Det er virkelig underligt, kan jeg godt fortælle dig. Jeg har siddet de sidste ti år ovre på den anden side, og nu står jeg her og kigger derover«, siger Brian Mikkelsen (K) og kaster et nostalgisk blik hen på den gamle plads i venstre side af salen - set fra talerstolen.
LÆS OGSÅ
Den tidligere justits-, kultur- samt økonomi- og erhvervsminister måtte spørge om hjælp for at finde sin nye plads i salen.
»Jeg ved ikke, hvor jeg skal sidde henne. Jeg aner det simpelthen ikke. Men jeg gik den rigtige vej ind. Jeg sagde til mig selv, at det ville have været for pinligt, hvis jeg tog ministergangen«, siger Brian Mikkelsen.
Anderledes cool er tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der udmærket ved, hvor han skal sidde.
Lige foran talerstolen, så han kan sidde tæt på den plads, han håber snart at generobre.
»En stol er en stol. Det har jeg det da fint med«, griner han.
Nye ministre: Drømmen går i opfyldelse
Den omvendte situation gør sig gældende for de nye ministre.
»Nu skal jeg over og finde min plads. Jeg ved ikke, hvor det er. Kun at det er derovre i hjørnet«, siger Mette Gjerskov (S), der efter seks år på de billige rækker, nu kan sætte sig på de fine stole som fødevareminister.
LÆS OGSÅ
Den nyudnævnte justitsminister, Morten Bødskov (S), følger efter:
»Det er en drøm, der går i opfyldelse, og det bliver en helt fantastisk oplevelse at sidde derhenne«, siger han og bevæger sig gennem salen.
Ligesom første skoledag
Kongefamilien er på vej, så der hilses ivrigt i salen.
Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) haster et par skridt, da han ser Villy Søvndal (SF) for lige at udveksle et par ord med den nye mand i spidsen for ministeriet.
LÆS OGSÅ
Pia Kjærsgaard (DF) smiler og siger tillykke til Manu Sareen (R) med titlen som kirke- og ligestillingsminister. Danmarks første minister med indvandrerbaggrund siden skatteminister Isi Foighel (K) i 1980'erne.
»Det er lidt ligesom første skoledag, hvor man lige hilser på alle og ser, hvor hinanden sidder henne«, siger Joachim B. Olsen (LA), der har taget plads aller bagerst i salen ved siden af Folketingets yngste medlem, Jeppe Mikkelsen (R).
Politiske drillerier
Efter et kort genvalg af Mogens Lykketoft (S) som formand for Folketinget, indtager Helle Thorning-Schmidt talerstolen for at give sin første åbningstale som statsminister.
Det bliver en længere en af slagsen, hvor store dele af den nye regerings politik lægges frem.
»Jeg vil genskabe det brede samarbejde. Vi er hele Danmarks regering«, lyder det fra talerstolen.
LÆS OGSÅ
Der grines i den borgerlige side af salen, da Helle Thorning-Schmidt præsenterer »forsigtighedsprincippet«: Pengene skal være der, før de kan bruges.
»Det er da lidt sjovt, at det er et nyt koncept. Det har vi nu altid gjort. Men fint, hvis de også begynder på det«, driller Lars Løkke Rasmussen efterfølgende.
Pind: Det var for sjofelt
Heller ikke hans trofaste væbner, eksfinansminister Claus Hjort Frederiksen (V), var helt tilfreds med talen.
»Det var fint at sidde nede bagved, men talen var bare så kedelig, at jeg havde svært ved at holde mig vågen«, siger han.
Han har fået plads ved siden af den tidligere udviklings- og integrationsminister Søren Pind (V), der havde travlt med at liveblogge fra sin ipad.
LÆS OGSÅ Venstre-spidser satte koordineret Facebook-angreb ind
Han kiggede stort set kun op fra skærmen, da sidemand Hjort fortalte noget sjovt, og Søren Pind bogstavelig talt slog sig på lårene af grin.
En joke, han ikke ville fortælle videre efterfølgende.
»Nå, nej det kan jeg ikke referere her. Det var for sjofelt«, siger Søren Pind, inden den røde løber igen rulles sammen, og roen sænker sig over magtens højborg.
