Hvad siger man som dansk udenrigsminister til Storbritanniens udenrigsminister William Hague, når man som formand for Socialistisk Folkeparti har tordnet imod tropperne i Irak og i Afghanistan. Det har Villy Søvndal kun et døgn til at tænke over, for allerede i morgen skal han trykke hånd med den britiske udenrigsminister. I morgen påbegynder han nemlig en rundrejse, der over den næste måneds tid skal bringe ham rundt til sine udenrigsministerkolleger i Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Rusland og på et senere tidspunkt USA. De fire sidstnævnte er alle permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, og med den kinesiske udenrigsministers besøg i Danmark for to uger siden har Søvndal dermed mødt de tungeste sikkerhedspolitiske magter i verden. Sikkerhedspolitik på bordet Der er først og fremmest sikkerhedspolitik på bordet, hvor den vestlige verden skal til at vænne sig til en tid efter Afghanistanmissionen, der udløber i 2015. Og så naturligvis de store omvæltninger i Mellemøsten.
LÆS OGSÅ Søvndal tror på blød sharia i Libyen
»Derfor har det ligget mig meget på sinde hurtigt at få knyttet en personlig forbindelse til en række af de helt centrale internationale beslutningstagere«, siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF).
Et ubeskrevet blad
Et andet vigtigt sikkerhedspolitisk tema er det arktiske samarbejde, hvor jagten på råstoffer under Nordpolen og nye sejlruter har bragt nogle af verdens sværvægtere på kollisionskurs.
Når det gælder udenrigspolitik, er den nye regering i høj grad et ubeskrevet blad. Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Ole Wæver peger på, at vi på en række centrale områder endnu har til gode at finde ud af, hvor den nye regering vil lægge sit snit.
Per Stig til Søvndal: Glem Kina-fobierne »De har været meget forsigtige i valgkampen og har markeret, at man bakker op om alle de væsentligste elementer i den førte politik, så man med ryggen nogenlunde fri vil kunne videreføre de ting, man har lyst til«, siger han. En ting, der er sikker, er, at der vil være et klart fokus på omvæltningerne i Mellemøsten. Villy Søvndal har tidligere med sit besøg i Egypten under det arabiske forår signaleret sin interesse for Nordafrika. Og det vil være fornuftigt at fortsætte ad det spor, mener Ole Wæver. »I dag kan man ret hurtigt blive enig om, at noget af den største sikkerhedspolitiske succes, vi har set de sidste tyve år, det er (EU’s, red.) østudvidelser. Sikkerhedspolitik er ikke altid krudt og kugler eller enkeltstående interventioner«, siger han. Søvndal som diplomat
