De økonomiske vismænd, der er sat i verden for at komme med økonomiske input til politikere og samfundsdebatten, er for ensrettede og følger alle den samme økonomiske tænkning. Derfor skal vismændene i fremtiden udvælges på en måde, så flere forskellige økonomiske retninger – eksempelvis en mere socialistisk – bliver repræsenteret i vismændenes anbefalinger, der også som noget nyt skal opstille flere alternative forslag.
Det mener regeringens støtteparti Enhedslisten, der vil bringe forslaget ind i de kommende finanslovsforhandlinger. »Det skal sikre en mere mangfoldig debat. Hele forløbet omkring efterlønnen og halveringen af dagpengeperioden var præget af en debat med kun én type økonomer. Nemlig den type økonomer, der siger, at bare der er flere, der søger et job, så kommer der også flere job«, siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen: »Men der er altså også økonomer, der siger noget andet. Nemlig, at hvis vi først skaber efterspørgsel efter arbejdskraft, så kommer der mere arbejdskraft, og så kommer flere i beskæftigelse. Men det synspunkt hører vi stort set aldrig«. De seneste 10 år under VKO-flertallet har Enhedslisten nærmest per automatik været udelukket fra indflydelse ved de årlige finanslovsforhandlinger, men som den nye regerings parlamentariske grundlag satser partiet på indflydelse. Helt konkret vil et af partiets finanslovsforslag være, at vismændene fremover skal indstilles af de forskellige universiteter i stedet for som i dag af de afgående vismænd selv. Herefter skal Økonomi- og Indenrigsministeriet godkende vismændene, men under hensyntagen til, at økonomer med forskellige økonomiske grundsynspunkter repræsenteres. »Så der både er udbudsøkonomer, som dem vi kender fra bankerne, vismændene og Finansministeriet, der er nogle, der er keynesianere – altså traditionel socialdemokratisk økonomisk tænkning – så der er socialistiske økonomer og økologiske økonomer«, siger Frank Aaen og begrunder det sidste: »Vi har også brug for økonomer, der sætter spørgsmålstegn ved vækstbegrebet, og om vækst i BNP bare er et fremskridt«. V, K og ministre er imod Forslaget får dog en hård medfart hos såvel regeringen som oppositionen. »Min forudsætning er, at vismændene skal være uafhængige. Det at gøre økonomi til ren politik tror jeg ikke holder for en nærmere undersøgelse. Der er jo masser af muligheder for at diskutere, hvad vismændene kommer med. Nogle gange siger de ting, som politikere synes godt om, nogle gange siger de ting, som politikere synes mindre godt om«, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og tilføjer: »Jeg ville være meget forsigtigt med at begynde at politisere økonomerne og sige, at de skal deklarere sig efter, hvad hans (Frank Aaens, red.) kategorier nu en gang er. Det, vi har brug for, er jo at få uafhængige vurderinger«. Finansminister Bjarne Corydon (S) er nogenlunde lige så kategorisk: »Jeg er ikke enig i det forslag. Jeg har respekt for, hvordan Det Økonomiske Råd fungerer i øjeblikket. Der er stor almen respekt omkring deres arbejde, så det er ikke et forslag, jeg er enig i«, siger finansministeren. Mens Venstres og de konservatives finansordførere, Peter Christensen og Mike Legarth, måske mindre overraskende også er uenige i forslaget, er der dog lidt mere imødekommenhed fra SF’s finansordfører, Jonas Dahl, der kalder Frank Aaens forslag »en interessant tanke«. »Men det er jo vigtigt, at de økonomiske vismænd – uanset hvilken økonomiske skole de er fra – kan levere en objektiv og uvildig vurdering til regeringen og offentligheden«, siger han. Vismand: Skridt i forkert retning Den nuværende overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, kalder slet og ret forslaget »et skridt i den forkerte retning«: »Det er utrolig vigtigt, at de økonomer, der sidder som vismænd, er udvalgt blandt landets bedste, uafhængige universitetsøkonomer. Og hvis man siger, at forskellige skoler og undergrupper skal være repræsenteret (blandt vismændene, red.), så indsnævrer du valgmulighederne, og dermed får du ikke fat i de bedste«, mener han. Men kan det ikke være en kvalitet i sig selv, at en vismand tænker anderledes end en traditionel udbudsøkonom? »Jo, der er ikke i sig selv noget i vejen med nogen økonomisk skole. Men hvis det, der gøres inden for den pågældende skole, har en tilstrækkelig høj kvalitet, så vil publikationerne fra den slags økonomer også finde vej til de bedste tidsskrifter, og så vil de økonomer være helt naturlige emner, når der skal udpeges vismænd. Så der er ikke nogen skole, der på forhånd er ekskluderet på den måde«. Det, du lidt diplomatisk påstår, er det i virkeligheden, at de af landets økonomer, der er af den samme økonomiske skoling som Frank Aaen, bare ikke er dygtige nok til at være vismænd? »Jeg vil nøjes med at sige det på den måde, at hvis økonomer af en hvilken som helst skole præsterer tilstrækkelig dyb forskning, så vil denne forskning finde vej til de mest respekterede økonomiske tidsskrifter, og så vil en sådan person være naturlig kandidat til at være vismand«, lyder svaret fra overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
