Regeringens støtteparti, Enhedslisten, vil lade det være op til vælgerne at afgøre, om Danmark skal tilslutte sig eurolandenes kommende finanspagt.
Samtidig med, at S-R-SF-regeringen senere tirsdag ventes at præsentere Folketinget for sin holdning til spørgsmålet, stiller Enhedslisten nu et beslutningsforslag, der skal garantere, at der holdes en folkeafstemning.




























