Minister: Vi skal følge folkeretten i Afghanistan

»Det her er et juridisk besværligt felt. Lad os nu få lavet de retningslinjer, og lad os tage højde for de opgaver, specialstyrkerne skal løse«, siger forsvarsminister Nick Hækkerup.
»Det her er et juridisk besværligt felt. Lad os nu få lavet de retningslinjer, og lad os tage højde for de opgaver, specialstyrkerne skal løse«, siger forsvarsminister Nick Hækkerup.
Lyt til artiklen

Elitesoldaterne fra frømandskorpset og jægerkorpset skal have et klart og forståeligt direktiv med klare juridiske rammer for deres arbejde, før de samarbejder med afghanske specialenheder, understreger forsvarsminister Nick Hækkerup (S).

Men ministeren afviser ikke, at soldaterne kan komme i vanskelige situationer. »Der kan være forskel på at operere som selvstændig militær enhed, der tilbageholder en person, og så det, der sker med specialstyrkerne, når der ligger en afghansk retskendelse om, at politifolk fra indenrigsministeriet skal foretage anholdelser, og vi er med i en instruktions- og undervisningsramme«. Danskerne kan altså hjælpe deres afghanske kollegaer med at anholde en person, der risikerer dødsstraf og tortur? »Det er præcis det, vi skal have udredt. Vi skal stå på folkerettens fundament. Vi skylder de folk, vi sender ud, at direktiverne er krystalklare. og jeg kan se på det her, at der er gråzoner, og de skal redes ud. Mit politiske direktiv i den forbindelse er, at vi skal leve op til folkeretten – ikke bare det, der står i den, men også dens ånd«. Danmark udleverer ikke folk til lande, der har dødsstraf, med mindre vi får troværdige garantier for, at den ikke bliver effektueret. Kan du garantere, at danske specialsoldater ikke hjælper ved tilbageholdelser, der kan ende med en dødsstraf? »Jeg kan ikke udrede det juridiske med alle nuancer lillejuleaftensdag. Jeg fremstiller mine politiske ønsker. Det her er et juridisk besværligt felt. Lad os nu få lavet de retningslinjer, og lad os tage højde for de opgaver, specialstyrkerne skal løse«. Soldaterne var i aktion i sommer. Hvad vil du gøre ved det? »Jeg er ikke orienteret om, hvad der konkret er foregået. Som jeg forstår det, har vi fulgt amerikanerne, mens de uddannede afghanere«. Men danskerne har været med på aktionerne og været bevæbnede? »Ja, ja – og givetvis aktive i en eller anden form«. Og der har vel været en årsag til brevet fra din forgænger. Vil du finde ud af, hvad der skete mellem april og august? »For mig er det vigtigste, at soldaterne ved, hvilket grundlag de skal agere inden for, og hvad deres politiske chef – og det er mig – forventer. Med hensyn til det, der er sket i Afghanistan, ligger det i regeringsgrundlaget, at såvel det, der er sket i Irak som i Afghanistan, skal indgå i kommissionsundersøgelsen«. Så sommerens forløb skal indgå i kommissionsundersøgelsen? »Det ved jeg ikke præcis, det afgøres lige i øjeblikket i Justitsministeriet«. Men hvis du er utryg ved de vilkår, de var indsat under, så skal det undersøges? »Det kan du sige, men jeg vil ikke foregribe det arbejde, de laver i Justitsministeriet lige nu«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her