Overophedet klima tester bredt samarbejde

Det vrimlede med ministre i Moltkes Palæ i centrum af København, da konferencen Global Green Growth Forum samlede omkring 200 internationale topledere for at tale om grøn vækst. Fremmødet fra regeringstoppen viser, at klimaet har fået topprioritet i ministerkontorerne. I går havde klimaordførerne fra regeringspartierne også mulighed for at sætte sig sammen med klimaminister Martin Lidegaard (R) og diskutere et nyt energiforlig, som bliver den første test på, om regeringens klimapolitik kan føres ud i livet, og om det kan ske gennem et bredt samarbejde. Regeringens ønske er, at forhandlingerne kan kulminere med et intenst forhandlingsforløb i slutningen af november, så en bred aftale er klar inden det årlige klimatopmøde i begyndelsen af december. Men der er en række problemer, som klimaministeren vil støde ind i, inden en aftale får en succesfuld landing. Her er de tre største. Pengene Pengene har altid været den største bremseklods i kampen for klimaet. Og det gør det ikke lettere, at krisen ikke vil slippe sit tag i verdensøkonomien. Lidegaard får lettere ved at lægge arm med Finansministeriet end sine forgængere, fordi det nu står nedfældet i regeringsgrundlaget, at klimaet skal prioriteres. Den slags har regnedrengene trods alt respekt for i Finansministeriet. Men det bliver ikke let. Det vigtigste for en politiker i denne tid er at være økonomisk ansvarlig. Derfor er der kun én måde at finde pengene på, og det er ved at lade dem, som forurener, betale. Regeringen vil forsøge at gøre regningen så skånsom som muligt ved at dele skatter og afgifter ud på flere områder som elregningen og varmeregningen samt ved at gøre den mest forurenende transport dyrere. Men faktum er, at der kun er forbrugerne og virksomhederne til at betale. I dag findes den såkaldte PSO-afgift på din elregning. Den går til at finansiere en mere miljørigtig elforsyning. Afgiften bliver højst sandsynligt højere end i dag og kommer måske også til at figurere på din varmeregning i fremtiden. Det bliver dyrere at være dansker, hvis klimamålene skal nås. Samarbejdet Netop parolen om, at det ikke må være dyrere at være dansker, har udviklet sig til en forhandlingsteknisk rød linje for især Venstre, hvilket kan gøre det brede samarbejde om et nyt energiforlig særdeles besværligt. Venstre har – da de selv sad i regering – indvilliget i at lade de grønne afgifter stige, men regeringen vil gerne skrue endnu mere på afgiftsknapperne. For nu hedder målsætningen ikke længere en 30-procents reduktion af CO2, som under den borgerlige regering, men 40 procent. Og den forhøjelse af afgifter vil Venstre ikke være med til. Regeringen kan dog bevæge sig ud i forhandlingstekniske fiksfakserier for at få det ønskede brede forlig. Den tidligere regering har nemlig lavet et stort forarbejde for energiaftalen. I deres klimastrategi har den tidligere regering lagt sporene til en reduktion af CO2-udledningen på 33 procent. Den vil de borgerlige partier stå ved, og derfor har klimaminister Martin Lidegaard muligheder for at lave en bred aftale på det energipolitiske område alene, hvis han holder sig til en lavere ambition. Derudover kan så laves en aftale om en klimalov, som ikke samler et bredt flertal bag sig. I denne aftale kan regeringen lægge de mere ambitiøse målsætninger, som Venstre ikke vil være med til at betale for, samt reguleringerne af de sektorer, som vil gøre mest ondt på Venstres traditionelle vælgere, nemlig landbruget og transportsektoren. De to sektorer er afgørende, hvis den nye regerings mål skal nås, men man får næppe Venstre til at stemme for strammere regulering af landbruget og en betalingsring rundt om København. For at sige det mildt. Erhvervslivet Det sidste store ømme punkt i forhandlingerne er erhvervslivet. De borgerlige partier vil afvise at pålægge erhvervslivet øgede skatter og afgifter, der kan svække konkurrenceevnen. Men regeringen har heller ikke selv råd til at stramme for meget. Hvis vilkårene bliver så svære, at erhvervsledere truer med at flytte danske arbejdspladser til udlandet, spiller regeringens tale om vækst fallit. Derfor vil regeringen lægge op til at friholde de virksomheder, som har gjort sig energieffektive, men ikke kan gøre meget mere, uden at det ødelægger forretningen. En række virksomheder er tilfredse med de ambitioner, som regeringen taler for på Global Green Growth Forum i går og i dag. Den særlige fokus på grøn vækst og grøn teknologi betyder også statslige støttekroner, som mange gerne vil have fingrene i. Derfor har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) flere gange pointeret, at den grønne indsats skal koordineres. De øgede afgifter og støttekronerne skal komme nogenlunde samtidigt, så virksomhederne ikke flytter hjemmefra, men derimod er villige til at hjælpe med at opfylde regeringens mål. De kommende uger vil klimaministeren udarbejde sit endelige udspil til et nyt energiforlig. En del ting må ryddes af vejen, hvis regeringen skal tage et ambitiøst skridt mod et mere grønt Danmark.