Har Thornings projekt fået smalle skuldre?

Endnu en topsocialdemokrat lukrerer nu på de danske skatteregler og ægtefællens fradrag. Denne gang er det justitsminister Morten Bødskov, hvis kone er ansat i FN, og som derfor betaler så lidt i skat, at justitsministeren kan nyde gavn af hendes fradrag og dermed betale mindre af sin ministermilliongage tilbage til skattefar. Ganske som det var tilfældet med Helle Thorning-Schmidt, fordi hendes mand arbejder i udlandet. Juridisk er der ikke umiddelbart problemer i Bødskovs sag. Reglerne er fulgt. Men politisk er det, som Bødskov selv betegner som en ikkesag, bestemt ikke, hvad statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har brug for i sin i forvejen svære kamp for at få opbygget et solidt socialdemokratisk projekt. Politik og principper Et godt socialdemokratisk princip er, at de bredeste skuldre skal bære. Derfor er skattesystemet progressivt. Jo mere du tjener, jo mere skal du bidrage til fællesskabet. Når Bødskov og Thornings skattesager viser, at topsocialdemokrater i deres privatliv bryder det princip, så skaber det problemer for den socialdemokratiske troværdighed – også selv om reglerne er fulgt til punkt og prikke. Det giver et billede af, at når det handler om politikernes privatliv, har socialdemokraterne ikke noget imod, at deres skuldre gøres smallere og skal bære en mindre byrde. Og politikerne har længe accepteret, at deres privatliv er blevet en del af deres politiske virke. Det handler om principper og politik, ganske som det gør, når Socialdemokraterne vil lægge loft over bankdirektørernes løn, beskatte millionærerne eller de multinationale selskaber hårdere. Helle Thorning-Schmidt – som de fleste kan være enige om ikke ligner en klassisk arbejdersocialdemokrat – har selv haft problemer med den socialdemokratiske troværdighed. Vælgerne synes ikke, hun lignede eller levede, som traditionerne foreskrev. Målinger internt i partiet viste, at det var ved at være så stort et problem for partiformanden, at Helle Thorning-Schmidt på den socialdemokratiske kongres i 2010 satte en offensiv ind og fortalte, hvorfor hun blev socialdemokrat og om sin egen opvækst i Ishøj. Vestegnen, hvor rigtige socialdemokrater bor. Den socialdemokratiske formand er med andre ord bevidst om, at vælgernes syn på hende som en ægte socialdemokrat er skrøbeligt, og at der ikke er brug for ridser i lakken som skattesager fra hende selv og Morten Bødskov. Et er personerne – noget andet politikken. Efter dannelsen af regeringen har Socialdemokraterne skullet forklare og forsvare, hvad der blev af den socialdemokratiske politik, efter at de radikale har sat sig så hårdt på den økonomiske politik, at mange af S og SF’s ønsker i bedste fald må lade vente på sig. Enhedslisten mener, at regeringsgrundlaget ud fra et venstrefløjsperspektiv er en katastrofe, og dele af S og SF er enige. For eksempel øger regeringen afgifter på cigaretter, alkohol og usunde fødevarer, men giver først gulerødderne for skattestigningerne senere. I første omgang rammer afgifterne de lavestlønnede mest og vender dermed den tunge ende nedad. Samtidig bliver millionærskatten ikke til noget. Socialdemokraterne er yderst bevidste om, at der skal tegnes et klart projekt for regeringen med et mere tydeligt socialdemokratisk stempel. Forslagene til en ny finanslov er nok til at dreje debatten væk fra løftebrudsdiskussionen, men ikke nok til at tegne et politisk projekt. På den netop overståede socialdemokratiske kongres vidste Thorning udmærket, at det bliver en udfordring at holde baglandet i ro, da hun sagde: »Hvis I synes, vi har slugt kameler, så vær helt rolige. Det kræver god appetit at være socialdemokrat. Vi kommer til at træffe beslutninger, som kan måle sig med de sværeste i vores fælles historie. Men husk nu på. Vi gør det, fordi vi tror på, at selv et lille skridt i den rigtige retning er bedre end at sidde med armene over kors«, lød det fra statsministeren til de partifæller, hvoraf en del ser noget mismodigt på regeringsgrundlaget. S-projektet skal foldes ud Projektet skal foldes ud, og det kræver en løbende og vedholdende proces. Problemet for regeringstoppen er, at det næste halve år i høj grad kommer til at stå i EU-formandskabets tegn med Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og Margrethe Vestager meget ude af landet. Det skal nok etablere regeringen på den internationale scene, men trækker næppe mange stemmer herhjemme. Derfor har Socialdemokraterne en opgave med fortsat at tegne det socialdemokratiske projekt herhjemme selv under pres fra de radikale. Og i fortællingen om den socialdemokratiske ånd er det ikke nyttigt med skattesager. Måske Thorning dog har taget bestik af situationen og indset, at man ikke skal love mere, end man kan holde. Da hun omtalte det gamle socialdemokratiske princip om byrdefordeling i sin kongrestale i 2009 lød det: »De bredeste skuldre bærer med stolthed de tungeste byrder«. På kongressen i år – efter regeringsskiftet – var budskabet modereret en smule. Nu lød det: »De bredeste skuldre skal også være med til at bære«.