Danskernes historiske valg

Da den konservative formand Lars Barfoed indledte sit valgpressemøde i går, sagde han, at han ikke kunne huske et valg, som har været så vigtigt. Og uanset om man deler politisk overbevisning med Lars Barfoed eller ej, så har han ret i, at vi er i gang med et skæbnevalg. Et valg mellem to økonomiske veje. Mellem det nye og det vante. Mellem 12 minutters mere arbejde eller mindre efterløn. Mellem Thorning-Schmidt (S) og Løkke (V). S ikkert er det, at intet vil være status quo efter 15. september. Hverken i rød eller blå blok vil man kunne samarbejde som i dag, når vælgerne har sat deres kryds. Hvis den røde blok vinder, og Helle Thorning-Schmidt bliver statsminister, vil Danmark få sin første kvindelige statsminister. Regeringsholdet vil bestå af oppositionspolitikere, hvoraf kun et par stykker har prøvet at sidde i regering, hvor man skal træffe afgørende beslutninger og styre et embedsværk. SF vil for første gang være et af de bærende partier i regeringen og måske få økonomiske ministerposter. Politikken vil også blive meget anderledes. Investeringer vil blive pumpet ud i offentligt forbrug, skatterne vil stige, og måske skal vi til at arbejde 12 minutter længere. Ny regering i blå blok Hvis den blå blok vinder, og statsminister Lars Løkke Rasmussen fortsætter på posten, vil han være omgivet af vante og erfarne ministre. Men det betyder ikke nødvendigvis, at regeringen vil se ud som i dag. Statsministeren har udelukket, at Dansk Folkeparti skal sidde med i en regering, og Pia Kjærsgaard har ikke taget let på den afvisning. Beslutningen tages først efter et valg, siger hun. Hvis hendes parti får ministerposter, siger de konservative farvel og tak efter ti år med ministerposter. Partiet nægter at sidde i regering med Dansk Folkeparti. Heller ikke det politiske indhold forbliver status quo, hvis de borgerlige partier vinder. Reformer og besparelser som en de facto-afskaffelse af efterlønnen vil blive til virkelighed, regionerne vil blive afskaffet, og kommunerne skal spare endnu mere. Og hvis ikke valgkampen vender helt op og ned på de politiske meningsmålinger, så vil dette valg være farvel til et VKO-flertal, og dermed tager Christiansborg afsked med blokpolitikken. Derfor bliver valget ikke kun en præsidentvalgkamp mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. Det bliver lige så interessant, hvordan det går de radikale og Liberal Alliance, fordi deres mandater vil få afgørende indflydelse på den næste statsministers mulighed for at agere efter et valg. Det altoverskyggende emne for valgkampen er økonomi. De to kandidater vil fremhæve netop den del af deres økonomiske politik, hvor de ved, de står bedst hos vælgerne. De borgerlige partier vil tale om gæld, sunde offentlige finanser, reformer, konkurrenceevne og udlandets tillid til Danmark. Makro-økonomiske begreber, som taler til de vælgere, der ser mest på de overordnede sammenhænge. Omvendt vil Helle Thorning-Schmidt satse på sine forcer og tale meget om at skabe arbejdspladser – og om at hæve skatterne for at have råd til velfærden. De økonomiske spørgsmål er komplicerede, og derfor satser statsministerkandidaterne på at blive valgt på troværdighed og tillid. Derfor er personsager, der kan undergrave toppolitikernes troværdighed, noget af det, som de to lejre frygter mest. Hvis først tilliden svigter hos de midtervælgere, der ikke interesserer sig synderligt for politik, så kan afgørende slag være tabt. Også sundhed og uddannelse vil blive diskuteret intenst i de kommende uger. Derimod vil valget efter alt at dømme blive det første i ti år, hvor udlændingepolitikken umiddelbart ikke bliver den udslagsgivende faktor. Men kampen slutter ikke, når krydset er sat. I en vindende blok går kampen ind for at få mest muligt af sin politik med i et regeringsgrundlag. Foghs hurtige forhandling om politikken med Bendt Bendtsen og Pia Kjærsgaard er forbi. Denne gang kan der vente lange kampe om regeringsrundlaget. Vind eller forsvind
Den tabende blok kan se frem til en kamp for at positionere sig som parti og enkeltpersoner. Uanset om Lars Løkke eller Helle Thorning-Schmidt taber valget, så er der stor sandsynlighed for, at den slagne kandidat trækker sig fra politik. Og ingen af de to store partier har en enerådig kronprins klar, som kan overtage posten uden interne kampe. Der er meget på spil for Danmark, for det politiske samarbejde og for hovedpersonerne selv. 15. september skal danskerne til skæbnevalg.