Samuelsen vandt den første uge - Søvndal blev lagt ned

Politikerne har skændtes og brudt samarbejder. Men trods valgkampens dramaer i den første uge er styrkeforholdene stort set uændrede. I hvert fald hvis man studerer meningsmålinger. Valgforsker ved Aarhus Universitet Søren Risbjerg Thomsen har lavet et vægtet gennemsnit af målingerne fra valgkampens første uge for Altinget.dk. Målingen viser, at blokkenes størrelser er næsten uændrede. Rød blok har tabt 0,3 procentpoint, i forhold til hvordan billedet så ud lige inden valget, mens blå blok går 0,5 procentpoint frem. Men internt i blokkene tegner sig vindere og tabere. Ugens vinder Valgkampens første uge blev i meningsmålingerne overraskende vundet af Liberal Alliance. Partiet har i et par målinger snuset til spærregrænsen, men lægges målingerne sammen, går partiet frem med 0,8 pct. og får dermed et ekstra mandat. Dermed står de nu til syv mandater – partiets mål lyder på otte. Hvis Lars Løkke Rasmussen (V) vinder valget, kan Liberal Alliance blive afgørende for at sikre flertallet, hvilket kan give partiet stor magt. Derfor er man i Venstre opmærksom på at behandle partiet pænt. Forholdet skal være godt til et eventuelt kommende samarbejde, og Venstre vil ikke tryne partiet, så Liberal Alliance ender som stemmespild i blå blok. Strategi: Samuelsen og co. holder sig til klare mærkesager og mener, det er utroværdigt at komme med nye budskaber i løbet af valgkampen. De vil være partiet, der hiver kaniner op af hatten. Ugens taber Ugens taber i Altingets vægtede meningsmåling er Villy Søvndals SF, som høster en generel tilbagegang på 1,3 procentpoint. Dermed taber SF to mandater. SF-toppen ved, at partiet har sat sig selv i en svær situation. Det tætte samarbejde med Socialdemokraterne har fjernet muligheden for skarpt at profilere egne mærkesager, og i valgkampen står Søvndal i skyggen af statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt. Samtidig vokser de radikale og Enhedslisten om ørerne på Søvndal og lokker vælgere fra SF, mens han stille har set til i loyalitet over for S-SF-aksen. Søvndals dilemma er, at han ikke klart kan vise, hvad forskellene til Socialdemokraterne er uden at skade det overordnede projekt om at sikre sammenhold. Strategi: Villy Søvndal har måttet sande, at han bliver nødt til at markere forskelle til Socialdemokraterne for ikke at blive helt glemt i valgkampen. Men vigtigst er fortsat ro om S-SF-aksen. Ugens gambler Præmien som ugens gambler går til den konservative formand, Lars Barfoed. Da han indgik en alliance om et fremtidigt samarbejde med de radikale, satte han alt ind på at tiltrække de borgerlige midtervælgere, der er trætte af Pia Kjærsgaard, og som gerne ser et bredere samarbejde. Ifølge gennemsnittet af meningsmålingerne har Barfoed fortsat en stor opgave med at sælge billetter. I målingen går de konservative 0,2 procentpoint tilbage, hvilket er inden for den statistiske usikkerhed, men som dog giver et praj om, at Lars Barfoed ikke er lykkedes med at tiltrække de tvivlere, som er hans middel til fremgang. Strategi: Partiet lægger afstand til både V og DF. Hensynet til de øvrige partier i blå blok er ophørt. Nu handler det for partiet kun om egen stemmemaksimering. Ugens overraskelse Enhedslisten blev ugens overraskelse. Johanne Schmidt-Nielsen bragede igennem i partiduellerne, og partiet ligger i Altingets samlede gennemsnit til en fremgang på 0,6 procentpoint siden valgkampens start. Dermed står partiet til ni mandater – mere end dobbelt så mange som i dag. Enhedslistens udfordring bliver at lægge bånd på sig selv, så retorikken ikke bliver for skinger. Samtidig skal de kunne holde på de røde og de grønne vælgere, selv om Villy Søvndal nu sætter en offensiv ind for at forsøge at stoppe sin blødning til netop Enhedslisten. Strategi: Enhedslisten holder på formerne og vil fremstå som et pragmatisk parti frem for et protestparti, der kun råber højt, men ikke får indflydelse. Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen skal sælge billetter for partiet i samme stil, som Pernille Rosenkrantz-Theil gjorde det i 2005. Ugens statsminister Ugens statsminister går i den første uge ikke til nogen af statsministerkandidaterne. Både Lars Løkke Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt (S) forsvandt en del af ugen ud af dagsordnen, da scenen blev overladt til dramaet mellem de radikale, de konservative og DF. Til gengæld blev Margrethe Vestager ugens ’statsminister’, fordi hun med alliancen med de konservative gav sig selv en nøglerolle i valgkampen, så konservative folketingskandidater ligefrem begyndte at tale om hende som en mulig statsminister. De radikale går i Altingets vægtede måling frem med et mandat til fjorten mandater mod de ni, partiet i dag har i Folketinget. Strategi: De radikale vil tilbage i den gamle rolle som midterpartiet, der sikrer bredt samarbejde. Partiet vil i løbet af valgkampen ikke lave tætte aftaler med S og SF, men stå frit for bedre at kunne profilere egen politik.