Valgkampen sendte 'plejer' på pension

Der er blevet diskuteret masser af politik de seneste tre uger. Nogle vil sige alt for meget politik. Men denne gang har der også været særlig god tid til at diskutere politisk indhold fra alle partier frem for personfiksering og fokusering på rød og blå. Det er der mange årsager til. Vigtigst er det, at præsidentvalgkampen med entydigt fokus på Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen forsvandt. Både fordi de to statsministerkandidater spillede defensivt for at undgå fejl, men også fordi de samarbejdsmønstre, som har været kendt de seneste ti år, er i opløsning. De konservatives håndtryk med de radikale satte strøm til den midte i dansk politik, som har ligget i dvale de seneste ti år. Dansk Folkeparti har næsten været lige så vilde med at være ved magten, som de har været med at holde de radikale uden for indflydelse. Men Venstre og de konservative har læst særlig midtervælgerne sådan, at tiden til enegang med Dansk Folkeparti er forbi. Der er strammet nok, og politikken skal igen ind over midten, lyder det fra flere vælgere end tidligere. Ingen gaver at dele ud Fokuseringen på bredt samarbejde hen over midten var samtidig et farvel til blokpolitikken og kontraktpolitikken. Dels fordi politikerne ikke kunne love faste flertal bag deres politik, men også fordi der ikke var så mange gaver at dele ud. Kontrakten med en gulerod til vælgerne er annulleret i en tid med økonomisk krise, og de færreste har lyst til at lave kontrakter om pisk. Lange fremskrivninger af indtægter, der skal betale gaver til vælgerne, var derfor også en ting, der manglede i forhold til de seneste valg. En anden sædvanlighed, der manglede i valgkampen, var den dominerende udlændingedebat. Økonomien har fået vælgerne til at skubbe emnet ned på ranglisten over vigtige temaer. Helt væk var den dog ikke, men det var ikke DF, der havde held til at løfte den, men i stedet oppositionen, som fjumrede rundt i egen politik. Og nok fyldte debatten ikke meget, men det bliver lynhurtigt straffet, hvis man i dansk politik ikke har styr på sin udlændingepolitik, og det kunne S og SF da også straks mærke i målingerne. Endelig blev der diskuteret politik, fordi der var meget at tage af på hylderne. Partierne har været i valgkamp det seneste år, og de økonomiske planer, der blev lagt frem i foråret, er centrale valggrundlag i de fleste partier. Derfor har valgkampen ikke budt på mange nye, spidsfindige forslag, men en diskussion af de forslag, der allerede var fremlagt. »Valgkampen bliver beskidt«, har det længe lydt fra både politikerne selv og kommentatorer. Men så beskidt blev det alligevel ikke. Jo, Thorning måtte igen hænges ud af B.T. for ikke at have helt styr på fradragsreglerne, men sagen hang ikke ved, og angrebene var ikke hårde nok til at slå valgkampen ind på et andet spor. Politik er beskidt Er alt så fryd og gammen? Langtfra. Ordduellerne har været benhårde. Det har føget med beskyldninger og omskrivninger af sandheden. I kulisserne laver kandidaterne alliancer til de formandsopgør, der kan vente efter valget, og flere kæmper en hård kamp mod konkurrenterne i eget parti. Det er et spørgsmål om politisk overlevelse, og politik er beskidt – hvis ikke på overfladen, så i hvert fald under. Der vil da også blive kæmpet til det sidste. Kandidaterne vil være på gaden, helt indtil valgstederne lukker i dag, for at få sofavælgerne ned til valgstederne og for at få tvivlerne til at falde ned i de rigtige kasser. Tvivlerne gør valget tæt I aftes gjorde Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) i deres sidste duel på tv et sidste forsøg på at overbevise vælgerne om, at de bør stemme på dem. Her var budskaberne også tilrettet tvivlerne og de »almindelige danskere«, som måske ikke har fulgt meget med i valgkampen før slutspurten og derfor skal overbevises i sidste øjeblik. Løkke talte meget direkte til de kvindelige vælgere, som bliver afgørende for hans valg i dag. Han understregede, at økonomien ikke er noget i sig selv, men derimod handler om den velfærd, man kan købe for pengene. Begge kandidater gjorde debatten meget konkret ved at tale om LO-familiens økonomi; danskere, der havde oplevet, at deres børn havde overlevet på grund af god behandling på sygehusene; og prisen på cigaretter og chokolade. Meget tid gik med at angribe den andens politik og ellers forklare, hvorfor modkandidaten udstak løgne. Og så hev begge kandidater medbragte statistikker og fakta op af lommen for at understøtte egne argumenter. I en valgkamp, hvor temaerne er komplicerede, er retorikken eneste middel i kampen om sandheden. Både den røde og den blå statsministerkandidat var i topform, og især Lars Løkke virkede oplagt og klar til at kæmpe til det sidste. Det bliver også nødvendigt. Valget tegner til at blive tæt. Danskerne skal vælge mellem forandring eller kendt politik. Oppositionen har ført i samtlige målinger, men regeringen vinder typisk også frem til sidst, når vælgerne hælder til det kendte. Mange tvivlere bestemmer sig først i dag. Og først i aften ved vi, om Danmark skal have en ny statsminister. Godt valg.