Sagen om en gruppe venstrefløjsekstremister, der sigtes for at planlægge anslag mod Christiansborg, har vakt opsigt på tinge.
Gruppen er sigtet for terrorisme ved at have gennemført eller forsøgt at gennemføre ildspåsættelser mod blandt andet politiet og virksomheder og for at have planlagt og forberedt tilsvarende attentater mod Christiansborg og flere ministerier.




























