En ny regering er kommet til siden sidste kampdag for kvinderne.
Og med den nye regering er også kommet en ligestillingspolitik, der overser uligheden blandt danskere med indvandrerbaggrund. Det mener i hvert fald Venstres tidligere ligestillingsminister Lykke Friis og tidligere integrationsminister Søren Pind.
Ligestillingsminister Manu Sareens (R) politik er med de to eksministres ord »blottet for nye, større initiativer« over for indvandrerkvinder- og mænd, som den tidligere VK-regering ellers havde særligt fokus på, og i et debatindlæg i Politiken beklager venstrefolkene kursskiftet.
»Vores anke er, at når man pludselig tager det ud og ikke længere gør etnisk ligestilling til en del af ligestillingsdebatten, sætter man kikkerten for det blinde øje«, siger Lykke Friis.
Farligt at fortie etnisk ulighed
Ifølge den handlingsplan, Manu Sareen har lagt frem, besætter indvandrerkvinder 40 procent af pladserne på landets krisecentre, og mange drenge med etnisk minoritetsbaggrund falder ud af uddannelsessystemet.
Derfor er der stadig god grund til at sætte fokus på problemerne med etnisk ulighed, mener de to venstrefolk, der i deres regeringstid gjorde det med blandt andet særlige kampagner målrettet indvandrerkvinder- og mænd. Regeringens tavshed er farlig, mener de.
Ligestillingsminister overvejer kvindekvoter på chefgangen»Jeg synes, det er problematisk, hvis man pludselig begynder at fortie problemerne med ligestilling blandt indvandrere og ikke har en levende debat om det. Så er regeringen tilbage i tavshedens retorik. Det er fortielsens strategi, hvor det bliver normen, at den slags ulighed ikke bliver antastet. Men vi skal sige fra. Vi skal gøre ligestillingsspørgsmål til et centralt aspekt af det at være dansk«, siger Søren Pind, der bakkes op af Lykke Friis:
»Vi ender tilbage i den passive tolerance, hvor man ikke diskuterede tvangsægteskaber og ikke gjorde noget ved det. Men alle de fornægtelser bragte et ingenmandsland med sig, fordi man ikke diskuterede grundværdierne i det danske samfund. Og en af grundværdierne er netop ligestilling«, siger hun.
Ligestillingsminister: Det er befriende
Under VK-regeringen var etnisk ligestilling en del af regeringens definition på ligestilling, men de initiativer, S-R-SF-regeringen planlægger, retter sig ikke specifikt mod enkelte etniske grupper.
Regeringen er med vilje gået bort fra at tale om indvandrernes ligestillingsproblemer som et særligt område, siger Manu Sareen.
Kvinder i danske bestyrelser er stadig et særsyn»Et eller andet sted er det måske den allerstørste forskel på den tidligere og den nuværende regering. Nu handler det her om køn, og vi ser det ikke ud fra etnicitet. Jeg synes, det er så befriende, at alt ikke bliver vurderet ud fra etnicitet. Vores tilgang er ud fra, om du er kvinde eller mand, og sådan skal det være«.
Det handler ikke om indvandrere
Men når kvinder med anden etnisk baggrund er overrepræsenteret på krisecentrene, er det så ikke en særlig problemstilling, der er i den gruppe?
»De problemstillinger bliver adresseret der, hvor de skal. For eksempel har Karen Hækkerup (S, socialminister, red.) sat ting i gang omkring tvangsægteskaber. Og jeg ved også, at der bliver sat fokus på dropouts i uddannelsessystemet«, siger Manu Sareen.
»Men spørgsmålet er, at hvis min søn falder ud af uddannelsessystemet, gør han det så fordi, han er etnisk, eller fordi vi har nogle sociale problemer? Det eneste, vi har snakket om de sidste 10-12 år, er indvandrere. Men det handler om kvinder og mænd. Det kan også være indvandrere, og det kan være jyder og fynboer«.
fortsæt med at læse
