Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Pensionsmilliarder skal være ny vækstmotor

Lyt til artiklen

Danskernes svulmende pensionsformuer er på vej ind som central vækstmotor til broer, veje og tunneler i samfundet. I de trepartsforhandlinger, som skydes i gang i dag i Statsministeriet, nævnes det specifikt i kommissoriet, at man gennem de såkaldte offentlig-private partnerskaber (OPP) kan bruge private midler til at få udført offentlige anlægsopgaver: »Der kan drøftes yderligere muligheder for vækst inden for rammerne af 2020-planen, herunder hvordan OPP kan bidrage til modernisering af offentlige anlæg og bygninger«, hedder det. Villige til at åbne for checkhæftet Centrale fagforeningsbosser, der samtidig sidder på formandsposterne i gigantiske pensionspengetanke, erklærer sig villige til at åbne for checkhæftet til at finansiere store infrastrukturprojekter. »Det er ingen hemmelighed, at vi gerne ser, at pensionsmidlerne bruges til at fremme væksten. Og det er også naturligt at drøfte dette i trepartssammenhæng«, siger Harald Børsting, der ud over formandskasketten i LO er formand for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Store projekteter kan igangsættes I slutspillet om kommissoriet for trepartsforhandlingerne har fagbevægelsen kæmpet indædt for at få vækst ind i kommissoriet, som skal vise medlemmerne, at en trepartsaftale giver bonus i form af arbejdspladser på kort sigt.

3F-formand Poul Erik Skov Christensen ser kommissoriet som en mulighed for at igangsætte store projekter som f.eks. en københavnsk havnetunnel. Han forestiller sig ikke, at trepartsforhandlingerne specifikt skal handle om f.eks. en havnetunnel, men bane vej for, at pensionsformuerne kan bruges uden at gældsætte de offentlige budgetter. Stigende interesse for de offentlig-private samarbejder »Kan man skabe en eller anden model for at bringe de danske pensionsmidler i spil, så synes jeg, at det vil være en rigtig god ide«, siger Skov Christensen, der også er formand for Pension Danmark. Han påpeger, at Pension Danmark har gang i flere forskellige OPP-samarbejder rundt om i Europa, men kun få herhjemme. Dog investerede Pension Danmark i fjor hele 12 mia. kr. i en havvindmøllepark ved Anholt i et samarbejde med Dong Energy - uden statslige midler involveret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her