Det leder tankerne hen på det tidligere apartheidstyre i Sydafrika, når de såkaldte Europaskoler i Bruxelles kun optager børn, hvis forældre arbejder i EU’s institutioner. Det mener professor i etik og filosofi, Philippe van Parija, fra det belgiske 'Université catholique de Louvain'. »Apartheid betyder adskillelse. Om du kommer ind på Europaskolerne eller ej afhænger af din sociale stilling. Derfor er systemerne ens«, forklarer Philippe van Parija. Hans egne børn har selv gået på Europaskole. Tilbyder modersmålsundervisning Lige siden 1950’erne har medlemsstaterne i EU samarbejdet om Europaskolerne. De i alt 14 skoler ligger hovedsageligt i Bruxelles og Luxembourg og åbner i princippet dørene for alle børn. Men de er designet til at uddanne børn, hvis forældre arbejder i EU’s institutioner. Derfor tilbyder de blandt andet undervisning i alle EU-landenes sprog. Kritiserer homogent miljø I Bruxelles er skolerne blevet så eftertragtede, at børn af forældre med arbejde i EU-maskineriet – de såkaldte eurokrater – fylder skolerne helt op. Det udelukker alle andre børn fra optagelse på skolerne. »Det er dårligt for børnene at vokse op i et miljø, hvor alle deres klassekammerater ens. Hele livet igennem kommer de til at mangle en viden om folk fra andre miljøer«, mener Philippe van Parija. Der er kun plads til primære målgruppe Generalsekretær for Europaskolerne, Renée Christmann, mener også, at en bredere sammensætning af elever ville være positivt. Men forklarer, at praktiske forhold hindrer det. »Når vi stort set kun optager børn fra den første kategori hænger det sammen med, at vi ikke har plads til flere. Og vores primære forpligtelse er ifølge en konvention at uddanne børn af forældre i EU-systemet«, siger hun. Børn kan tilhøre tre kategorier Skolerne opererer med børn i tre kategorier. Den første er børn, hvis forældre arbejder direkte ved EU-institutionerne. Den anden er børn af forældre, som arbejder for eksempelvis et firma, som har en aftale med skolerne. Den tredje gruppe tilhører resten af samfundet. Det er gratis for børn fra kategori et at gå i skolerne, mens det afhænger af den konkrete aftale for den anden gruppe. Tredje kategori skal betale Derimod koster det forældre til børn fra den sidste gruppe 19.000 kroner om året for at gå i børnehave, 27.000 kroner for de første klasser, hvilket stiger til 37.000 kroner for anden halvdel af skolen. »Vores undervisning er dyrere som følge af vores store udbud af modersmålsundervisning. Deraf priserne«, forklarer Renée Christmann. Alternativ: Modersmål på almindelige skoler Philippe van Parija så gerne, at visse almindelige skoler i Bruxelles tilbød modersprogsundervisningen, så fødder med mere vidt forskellig social baggrund løber rundt i Europaskolernes skolegårde i EU-hovedstaden. »Det handler også om omfanget af separationen. På nuværende tidspunkt er det hele fire procent af eleverne i Bruxelles, der går på Europaskolerne. Når en ny skole åbner i 2012 bliver de koncentreret til seks procent«, siger han. Ny skole er også fyldt Renée Christmann forventer, at den nye skole også må holde sig til at optage eurokraternes børn. Ud af de i alt 14 Europaskoler fordelt over syv lande er det ifølge hende indtil nu kun Europaskolerne i Bruxelles, som næsten udelukkende optager såkaldte kategori et børn. Men situationen i Bruxelles breder sig. »Det begynder også at blive tilfældet i Luxembourg«, fortæller Renée Christmann.