To radikale topfigurer er havnet i åben strid om, hvordan det internationale samfund skal håndtere den syriske diktator, Bashar al-Assad.
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) er lodret uenig med udenrigsordfører Rasmus Helveg Petersen (R), der har talt for, at diktatoren skal tilbydes frit lejde i et andet land. Forslaget bryder ifølge udviklingsministeren med »radikale kerneværdier« om, at diktatorer, der begår overgreb mod deres egne befolkninger, skal stilles til ansvar for det ved den internationale straffedomstol, ICC.
»Jeg kan godt forstå, at man leder efter et smuthul eller en udvej eller en mulighed, der måske kan angive vejen for en form for løsning på kort sigt. Men jeg vil advare imod det, fordi man bryder med nogle centrale retsprincipper for, hvordan jeg mener, man skal håndtere det på langt sigt«, siger Christian Friis Bach.
Et fundamentalt princip
Men hvad er der galt i at overveje at skyde genvej til en måske fredelig løsning?
»Der er det galt i det, at du aldrig ville gøre det herhjemme, hvis der var en, der begik et mord eller noget andet. Selv om andre hensyn talte for det, så er det er afgørende princip, at du ikke kan opnå straffrihed bare ved at lave overgrebene endnu værre. Altså det grundlæggende retsprincip, vi har fået indstiftet med ICC, hvor Danmark har været bannerfører«.
POLITIKEN I GÅR
Det her er et ret centralt sikkerhedspolitisk spørgsmål. Er det ikke lidt underligt, at der kan opstå uenighed mellem dig og den radikale udenrigsordfører?
»Jo, jeg har sendt Rasmus en orientering om, hvad jeg mener. Jeg ligger så på linje med regeringen og Villy Søvndal«.
En svær konflikt
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) gav i går udtryk for de samme synspunkter som Friis Bach, der havde foretrukket en fælles radikal kurs fra start.
»Man kan selvfølgelig sige, at det er ærgerligt, at vi ikke diskuterer det på et gruppemøde og kommer ud med en fælles holdning. Men det er en meget svær og vanskelig konflikt. Der er en international diskussion, og på den måde synes jeg ikke, det gør noget, at vi også hos de radikale kan vise, at det er en svær konflikt at placere sig i«, siger Christian Friis Bach.
Rasmus Helveg Petersen synes ikke, det er så mærkeligt, at der kan opstå radikal uenighed i en situation, hvor hele verden leder efter en løsning for Syrien.
»Vi er jo radikale og dermed debatlystne, og hvis der er kun er to standpunkter på to personer, så er det såmænd ikke så dramatisk. Nogle gange kan man sagtens have tre eller fire. Vi snakker og debatterer det her, det er en vigtig sag, som vedrører det internationale samfund. Vi kæmper for at finde den rigtige løsning, men det er ikke det samme, som at vi bekriger hinanden«, siger han.
Ingen gruppemøder for tiden
Hvem tegner så linjen?
»Der er regeringens linje og folketingsgruppens linje. Vi har ikke haft lejlighed til at drøfte det her, fordi det er aktualiseret af noget, der skete i mandags (Den Arabiske Liga opfordrede Assad til omgående at afgive magten for at gøre en ende på urolighederne, red). Vi holder ikke lige nu gruppemøder, og jeg regner bestemt med, at vi tager en diskussion om det næste gang, vi ser hinanden«.
Og du er ikke blevet sat på plads?
»Nej, slet ikke«.
LEDER
Men fastholder du, at det er værd at overveje at give Assad amnesti?
»Der er nogle nuanceringer i det, som er nødvendige at få med, som drejer sig om, at vi jo ikke selv ville kunne tilbyde ham asyl i Danmark. Det er ikke det, jeg snakker om. Det vil være nødvendigt, at man finder et eller andet sted i et land, der ikke er med i ICC, og ikke bagefter gør ham straffri, så han kan komme til Europa på shoppingtur«.
Friis Bach orienterede i går den radikale leder, indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager. Hun er på ferie, men gruppeformand Marianne Jelved (R) forstår begge synspunkter.
»Det ville normalt skulle afgøres i en gruppediskussion, når der er to synspunkter af den karakter«, siger Jelved.
Jelved bøjer sig for udenrigsministeren
Her er gruppeformandens ord ofte vigtigt. Hvad mener gruppeformanden?
»I den her sammenhæng vil jeg sige, at jeg bøjer mig helt for udenrigsministerens synspunkter. Det er udenrigsministerens fagområde, det er hans opgave at lægge en linje i det her«.
Det er jo så det samme som at underkende Rasmus Helvegs synspunkter?
»Jeg forstår godt hans synspunkt, men jeg bøjer mig for udenrigsministerens synspunkter. Derfor er jeg overbevist om, at det bliver regeringens linje«.
Og dermed også den radikale linje?
»Ja, men det fritager ikke Rasmus for stadigvæk at mene som han gør«.
fortsæt med at læse
