Når regeringen i dag fremlægger sit forslag til en finanslov, begiver finansminister Bjarne Corydon (S) sig ud på en vej, hvor det politiske kompas skal følges nøje, hvis efterårets forhandlinger skal ende med en succesrig aftale for regeringen. Sidste år gik vedtagelsen af finansloven forholdsvis let. Det meste af aftalen var allerede inden valget tilrettelagt af Venstre og de konservative, og ændringerne blev foretaget sammen med Enhedslisten, som var klar til at makke ret, blandt andet fordi man lavede en kickstart og hævede skatter og afgifter med 5 milliarder kroner. Der var med andre ord penge til gaver. Efter aftalen sagde de radikales Margrethe Vestager, at hun fremover ønskede, at finansloven skulle laves med flere partier end bare Enhedslisten.
Knap et år efter er situationen en ganske anden. Der er ikke politisk vilje til at hæve skatter og afgifter yderligere, og der er ingen penge på kistebunden. Enhedslisten er også langt mindre velvillig end for et år siden. Det forgangne år har vist støttepartiet en noget anden regering, end det havde håbet på.
