Det bliver nemmere i fremtiden for en kommunalbestyrelse at fjerne en borgmester, som handler helt uansvarligt.
Det siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) på dagen, hvor borgmester i Fredericia, Thomas Banke, blev ekskluderet fra Venstres byrådsgruppe og samtidig genoptog sit borgmesterhverv efter en sygeorlov - selv om byrådet tidligere har udtrykt mistillid til ham.




























