Handikappede dumper kommunalreformen

Videnskløft. Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, advarer imod, at langt fra alle kommuner vil have tilstrækkelig specialviden til at overtage amternes opgaver på handicapområdet.
Videnskløft. Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, advarer imod, at langt fra alle kommuner vil have tilstrækkelig specialviden til at overtage amternes opgaver på handicapområdet.
Lyt til artiklen

Mere bureaukrati, længere ventetider og ringere service er det, borgere med handikap oplever efter kommunalreformen i 2007. I en ny undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer, DH, svarer 83 procent af de adspurgte medlemmer, at de oplever forholdene som ringere siden reformen. LÆS OGSÅKommunalreformen har spillet fallit i forhold til mennesker med handicap »Det er et rystende resultat«, mener formand for DH, Stig Langvad. Specialtilbud gået tabt Da reformen trådte i kraft, blev en masse opgaver, som hørte under de gamle amter, lagt ud til kommunerne. »Den specialiserede viden og de specialiserede tilbud går simpelthen tabt. Hver enkelt lille kommune kan ikke have samme standard og den viden, der skal til«, siger Stig Langvad og peger på, at 80 procent i DH’s undersøgelse også mener, at der er problemer med kommunernes samarbejde. LÆS OGSÅ'Grøn vækst' og kommunalreform er naturens fjender »Den enkelte kommune tror, den kan løse alle opgaver for alle borgerne lokalt i kommunen. Men du tager jo ikke på dit lokale sygehus, hvis du skal have en hjertetransplantation. Så tager du til Rigshospitalet eller Aarhus«, siger formanden og understreger, at undersøgelsen med al tydelighed viser problemerne ved at flytte alt ansvaret ud i kommunerne. Undersøgelsen fra DH bekræfter andre målinger, hvor danskerne er utilfredse med kommunalreformen. I april viste en undersøgelse fra Gallup, at hver anden dansker oplever den kommunale service som ringere end før reformen. Ekspertisen forsvinder Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan heller ikke se logikken i at lægge opgaverne på det såkaldt specialiserede socialområde ud i kommunerne.

»Det er paradoksalt, at man med den ene hånd fusionerer biblioteker, skoler og sygehuse, mens man på det specialiserede område har gjort det modsatte og spreder vanskelige opgaver ud«, siger Roger Buch og forklarer, at kommunerne ønsker at gøre det billigere og bedre, men at det ikke er lykkedes. »Hvad skulle også tale for, at kommunerne på mirakuløs vis ville være meget bedre til at løse opgaverne og derfor kunne spare penge«, spørger han. I marts kom en evaluering af kommunalreformen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Den viste, at reformen i det store hele har styrket kommunerne og rustet dem til at modstå fremtidens udfordringer. Der blev dog også peget på væsentlige problemer og behov for »opgavejusteringer« og »samarbejdsstrukturer«, og den blev kritiseret for fuldstændigt at mangle brugernes synspunkt. Evalueringen blev sendt i høring, og handikapordførerne i Folketinget skal i løbet af maj gennemgå den. »Undersøgelsen fra DH kommer ikke bag på mig. Der er store problemer på området«, siger Karina Adsbøl (DF). Hun har blandt andet foreslået et ventetids- og sagsbehandlingsloft og kommer med et forslag om kompensation til borgere, der får medhold i Ankestyrelsen. Også Venstres Hans Andersen har forslag til forbedringer: »Kommunerne skal i højere grad gøre brug af at have en kontaktperson per familie, og så bør man inddrage handikaporganisationerne og deres viden i højere grad end i dag«, siger han. Krisen spiller også ind Regeringen skal i nærmeste fremtid fortælle, hvad den vil gøre ved problemerne. Her spiller DH’s undersøgelse og organisationens høringssvar en væsentlig rolle, siger økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager (R). »Det er et rigtigt svært område, og de input, der kommer, er så vigtige. Det er det, vi skal bygge på, når vi laver regeringens svar, hvor fokus er lige præcis: Hvordan ser det ud med borgerøjne«, siger Margrethe Vestager og forsikrer, at der skal tales om de ting, undersøgelsen nævner. LÆS OGSÅNu kommer kommunalreformens gevinster » Netop bureaukrati, skrankepaveri - den type af ting. Det er kritik, der peger på dårligt samarbejde og mangel på viden om, hvem der har det konkrete ansvar«, siger Margrethe Vestager, der ikke udelukker klare aftaler om ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner og at inddrage organisationerne som en slags vidensbank, der kan komme både borger og kommune til nytte. »Det er jeg meget åben for«, siger hun. Økonomi er afgørende Kommunalforsker Roger Buch tror gerne, politikerne kan finde redskaber til at få bugt med nogle af de værste problemer. Han peger dog på, at en anden faktor spiller ind - den offentlige økonomi.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her