Nødhjælpsorganisationer som Folkekirkens Nødhjælp og Care Danmark frygter, at Lars Løkke Rasmussens (V) dyre rejser som formand for den grønne organisation Global Green Growth Institute (GGGI) vil ramme danskernes tillid til, at de forvalter deres økonomiske støtte på en ordentlig måde.
»Det er klart, at når der kommer en sag som denne her, hvor folk hører, at Lars Løkke har rejst for så store beløb, er det skadeligt for de danske hjælpeorganisationer. Og det er piskeærgerligt, at sådan noget sker, for det rammer os alle sammen. Det er jo ærgerligt, at det her skal ramme danskernes tillid til, om hjælpeorganisationerne forvalter pengene ordentligt«, siger generalsekretæren for Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.




























