Løkkes klimaorganisation er født af fejlslået og korrupt miljøplan

FORHANDLINGER.  Sydkoreas tidligere præsident Lee Myung-bak (tv) er manden, der under klimatopmødet i København i december 2009 lancerede den omstridte interesseorganisation Global Green Growth Institute, som Venstres Lars Løkke Rasmussen i dag er formand for.
FORHANDLINGER. Sydkoreas tidligere præsident Lee Myung-bak (tv) er manden, der under klimatopmødet i København i december 2009 lancerede den omstridte interesseorganisation Global Green Growth Institute, som Venstres Lars Løkke Rasmussen i dag er formand for.
Lyt til artiklen

Budgetoverskridelser for milliarder af kroner, korruption, tomme jobløfter og fejlslagne miljøprojekter.

Så nedslående er resultaterne af den plan for grøn vækst, som disse dages mest omtalte interesseorganisation Global Green Growth Institute (GGGI) er sat i verden for at promovere.

Alligevel finansierede Danmark i 2012 en femtedel af GGGI's budget, og Folketinget overvejer netop i disse dage at forlænge millionstøtten.

LÆS OGSÅ Rigsrevision revser Løkkes klimaorganisation for korruption

»I klimamæssige termer har netop den politik, som GGGI skal promovere, absolut ikke været nogen succes, så måske er budskabet, at man ikke skal gøre som sydkoreanerne«, siger ph.d-studerende Anders Riel Müller fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Han har gennem længere tid beskæftiget sig med sydkoreansk politik - især landets kontroversielle vækstplan - og han opfordrer Folketinget til at opgive støtten til organisationen, som Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, står i spidsen for.

Kritiseret fra starten
GGGI blev lanceret i december 2009 i forbindelse med klimatopmødet COP15 i København af Sydkoreas daværende præsident Lee Myung-bak.

Ønsket var, at organisationen skulle udbrede de erfaringer, som Sydkorea havde gjort sig i forbindelse med deres forsøg på at skabe grøn vækst.

DF: Fjern støtte til Løkkes klimafond

Erfaringerne byggede på en miljøplan, som tidligere på året var sat i værk af netop Lee Myung-bak, og som havde to hovedspor:

Et restaureringsprojekt af fire af Sydkoreas største floder, som forsyner to tredjedele af landets befolkning med drikkevand. Samt oprettelsen af atomreaktorer, som skal bidrage til at reducere nationens samlede CO2-udslip.

Allerede fra begyndelsen lød der massiv kritik af planen fra den sydkoreanske opposition og fra flere miljøorganisationer og akademikere i landet. Det var især flodrestaureringen, der stod for skud.

En af de mest fremtrædende kritikere, forskeren Kim I-tae fra det statsstøttede koreanske institut for bygningsteknologi, hævdede, at »enhver fornuftig person« kunne se, at flodprojektet ville fører til »en miljømæssig katastrofe«. En udtalelse, han senere blev fyret for.

International opbakning
Kritikken til trods var reaktionerne uden for Sydkoreas grænser positive, og flere lande gav under COP15 udtryk for, at de var interesserede i at blive en del af GGGI, som skulle promovere de koreanske idéer.

Blandt de mest begejstrede var Danmark, og et år senere, den 10. december 2010, gav daværende klima- og energiminister Lykke Friis (V) sine sydkoreanske kolleger håndslag på, at de kunne regne med dansk støtte.

S om GGGI-korruption: Meget, meget bekymrende

I maj 2011 udmøntede det sig i en konkret bevilling på 90 millioner over tre år, som Folketingets finansudvalg fandt i bistandshjælpens miljøpulje. Støtten fik opbakning fra alle Folketingets partier.

I mellemtiden var kritikken af projekterne i den koreanske miljøplan, hvis idéer GGGI skulle skabe opmærksomhed omkring, kun vokset i hjemlandet.

Forringet drikkevand
Den 15. januar 2010 skrev paraplyorganisationen Korea Anti Canal Movement, der er en sammenslutning af miljøaktivister, religiøse grupper, civile samfundsorganisationer og akademikere, en analyse, der i essensen gentog, hvad Kim I-tae tidligere havde sagt:

Sydkoreas store plan for grøn vækst ville blive en miljømæssig katastrofe.

Vælgerne straffer Løkke og Venstre

Konkret pegede organisationen på, at flodrestaureringsprojektet ikke ville forbedre vandkvaliteten, som ellers var formålet, men tværtimod forværre det, fordi planlagte inddæmninger ville dræne det for ilt.

Desuden ville konstruktionen af dæmningerne forurene det livsnødvendige drikkevand i floderne, mens arbejdet stod på.

På rutsjetur ned ad klimaindex
Disse advarsler skulle senere vise sig at holde stik. Vandkvaliteten blev ifølge en række eksperter forværret.

I slutningen af 2011 fastslog professor Kim Jwa-gwan fra det katolske universitet i byen Pusan, at algeniveauet i en af floderne nærmede sig det højeste nogensinde.

»Og når næste vinters tørke kommer efter lukningen af slusen ved Nakdong-floden (en del af projektet, red.) og efter projektets endelige gennemførsel i maj måned, vil vandkvaliteten bare blive endnu værrre,« sagde Kim Jwa-Gwan til det Sydkoreanske medie The Hankyoreh i januar 2012.

Det har ikke været muligt at få oplysninger om, hvordan vandkvaliteten er i dag.

POMAC, en sammenslutning af 2.800 sydkoreanske akademikere, har beskyldt regeringen for at fordreje videnskabelige data i projektet og overhøre ekspertvurderinger.

Og forskerne Yun Sun-jin og Cho Myung-rae samt amerikaneren David von Hippel udgav i efteråret 2011 en artikel i det videnskabelige tidsskrift The Asia-Pacific Journal, hvori de konkluderede, at klimaindsatsen var tæt på virkningsløs.

»Selvom planerne for grøn vækst indeholder en række imponerende ambitioner og pilotprojekter, ligger hovedvægten i planerne på økonomisk vækst og industriel konkurrenceevne i sektoren og mindre på grøn omstilling i det sydkoreanske samfund og økonomi,« lyder det i konklusionen.

Også i international sammenhæng så landets storstilede klimaplaner ud til at smuldre mellem hænderne på de sydkoreanske beslutningstagere.

Efter regeringen i 2007 havde sat en række udledningsmål for drivhusgasser, var resultaterne ikke fulgt med ambitionerne, og som resultat raslede Sydkorea hele 43 pladser ned på World Economic Forums klimaindex. I 2008 indtog landet en placering i den bedste tredjedel af listen som nummer 51 ud af 163 lande, og i 2010 endte man som nummer 94.

Presset Lars Løkke vil offentliggøre rejsebilag

Omfattende korruption og bestikkelse
Mange eksperter og grønne organisationer har generelt kritiseret miljøplanen for i virkeligheden at være en vækstplan for koreanske virksomheder frem for grøn omstilling.

I folkets øjne er klimaplanen ikke blevet mere populær af, at netop de jobskabende elementer tilsyneladende også er slået fejl. Ifølge den franske avis Le Monde har planen, der har kostet mere end en halv milliard danske kroner, ikke engang skabt én procent af de 960.000 lovede job.

Norges miljøminister kritiserer klimaorganisations rejsevaner

Samtidig har etableringsprocessen trukket et spor af skandaler efter sig, hvor virksomheder er blevet ransaget og mistænkt for korruption og bestikkelse. Senest er 100 personer med tilknytning til den koreanske energiindustri blevet tiltalt for blandt andet at forfalske sikkerhedsgodkendelser.

Dansk forsker undrer sig
Ph.d-studerende Anders Riel Müller fra DIIS har på baggrund af resultaterne af den sydkoreanske miljøplan svært ved at se, hvilke gode erfaringer om grøn vækst, som GGGI skal dele.

S frygter, at ngo'er kommer i skudlinjen i Løkkes bilagssag

»Som også andre har bemærket, er det ikke mange resultater, man har set fra GGGI. Så man kan jo undre sig over, hvorfor det lige er GGGI og ikke en masse andre organisationer, man vælger at støtte med relativt mange penge«, siger han med henvisning til den danske millionstøtte.

Anders Riel Müller vurderer, at Danmark reelt gik ind i GGGI for at styrke erhvervsrelationerne til Sydkorea.

Daværende udviklingsminister Søren Pind (V) bekræfter i Jyllands-Posten i dag, at erhvervsrelationerne var vigtige:

»Jeg har altid selv argumenteret for, at udviklingsmidler også skal bruges til den slags - nemlig at sikre danske interesser«.

Politiken har været i kontakt med lederen af GGGI's kontor i Danmark, Hans Jakob Eriksen. Han afviser, at GGGI har promoveret fejlslagne sydkoreanske miljøplaner.

»Det tror jeg faktisk ikke, vi har, men det er hovedkontoret, du skal hører om det. Vi har jo flere ben at gå på. Vi laver noget grøn vækst strategiudvikling i en række udviklingslande, men det er alt sammen fra Seoul. Jeg er sådan set kun involveret i det, der hedder offentligt og privat samarbejde«, siger han.

Politiken har de seneste to dage forsøgt at få en kommentar fra GGGI's australske formand, Howard Bamsey, uden held.

Han anerkender i et interview med P1s Orientering tidligere i dag, at det indtil videre har været småt med konkrete resultater fra organisationen.

»Vi har meget svært ved at dokumentere tilfælde, hvor vi for alvor kan tale om grøn vækst. Det er naturligvis frustrerende, at man ikke kan gå ud og levere resultater med det samme, men vi håber og arbejder jo hårdt på at opbygge nogle ting, som på et tidspunkt kan udvikle sig i den rigtige retning,« siger Howard Bamsey.

Han understreger, at den grønne omstilling, hvor virksomheder kan udvikle projekter eller teknologi, som både er grønne og profitable, er vanskelige at opnå.

»Vi har brug for tid, tålmodighed og vedholdenhed for at opnå målene,« lyder det fra direktøren.

Folketinget venter på evaluering

De danske bevillinger til GGGI løber på sidste år, og Folketinget skal derfor inden længe tage stilling til, om der skal sprøjtes endnu flere penge i organisationen, der ud over Venstres Lars Løkke Rasmussen som formand også har den danske udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), i bestyrelsen.

Sidstnævnte har ikke mulighed for at kommentere sagen, da han holder efterårsferie. I hans sted oplyser udviklingsordfører for de radikale, Lone Loklindt, at der endnu ikke er taget stilling til, om bevillingerne skal forlænges.

»Grundlæggende er jeg af den holdning, at vi må se på, om vi med projektet har nået de mål, som vi har sat. Vi er derfor nødt til først at læse evalueringer af projektet, før vi træffer en beslutning«, siger hun.

Udviklingsministeriet oplyser, at en evaluering af investeringen i GGGI er under udarbejdelse og forventes at være klar i slutningen af denne måned.

Mathias Ørsborg Johansen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her