Staten betaler Kammeradvokaten, det private advokatfirma Poul Schmith, 30.000 kroner i fast salær for at repræsentere Ankestyrelsen i byretssager om fjernelse af børn.
Det er tre gange så meget, som den advokat, der skal varetage familiens interesser, får tilkendt af byretten. Her er fast takst 10.000 kroner. LÆS OGSÅStaten spilder millioner på advokat
Hvis en sag ankes til landsretten, får Poul Schmith et fast honorar på 25.000 kroner, mens den beskikkede advokat får 6.700 kroner af retten.
Men forskellen er reelt større. Kammeradvokaten skal efter aftale med Finansministeriet give en tredjedel storkunderabat til staten, fordi firmaet har monopol på at føre sager for ministerier og styrelser.
Det giver firmaet en omsætning på over 300 millioner kroner om året.
Svært at retfærdiggøre
Formanden for Danske Familieadvokater, Helle Larsen, siger, at hun er rystet og chokeret over oplysningerne om Kammeradvokatens salærer, som Politiken kan offentliggøre efter at have fået aktindsigt i Ankestyrelsens afregning med Poul Schmith.
»Vi har haft en fornemmelse af, at Kammeradvokaten fik et meget højere honorar end de af mine kolleger, der fører børnesager. Men at det er så højt, når staten oven i købet skal have 33 procent rabat, er rystende, chokerende og grotesk. Det er godt, det nu kommer frem, for det er svært at se noget som helst fagligt argument for, at Kammeradvokaten skal have tre-fire gange så meget, som vi får tilkendt«, siger Helle Larsen. LÆS OGSÅHvad mener Corydon om Kammeradvokatens monopol?
Ankestyrelsen betalte sidste år cirka 24 millioner til Poul Schmith i salær, moms og udgifter til kørsel, overnatning og kopiering af materiale til retten. I styrelsen siger vicestyrelseschef Jan Henriksen, at Kammeradvokaten gør et betydeligt stykke arbejde med sagerne.
»Du kan ikke sammenligne, det er æbler og pærer. Kammeradvokaten repræsenterer staten«.
Forkert sammenligning
Også administrerende partner hos Kammeradvokaten Tomas Ilsøe Andersen siger, at det ikke er »retvisende« at sammenligne salæret på 10.000 kroner til den beskikkede advokat med de 30.000 kroner, Kammeradvokaten får efter fastprisaftalen med Ankestyrelsen.
»Statens advokat skal dels udføre arbejdet med at indbringe sagen for retten, dels belyse sagen objektivt, blandt andet ved at udarbejde en redegørelse for alle sagens oplysninger og dokumenter«, siger Tomas Ilsøe Andersen.
Men den køber Helle Larsen ikke.
»Jeg er fortørnet over, at Kammeradvokaten mener, han har mere arbejde med de her sager end vi. Kammeradvokaten samler sagens dokumenter, men tilfører den ikke noget nyt og har ikke kontakt med de personer, sagen handler om. Det er rutine for dem, der er meget sjældent noget principielt i de her sager«, siger advokatformanden.
Hun peger på, at hendes kolleger har møder og kontakt med de forældre og børn, det handler om:
»Der er tale om et meget indgribende skridt over for en familie, når en kommune vil fjerne et barn. Familien er ofte ramt af mange andre problemer og i krise, så det er krævende for en advokat at være deres repræsentant. Det er jo samtidig sådan, at mine kolleger har børnesager som en del af deres blandede forretning. Men Kammeradvokaten fører alle statens sager på det område og har derfor så stor en erfaring, at det må kunne gå meget effektivt for sig«. Overbetaling
Danske Familieadvokater mener principielt, at et salær på 10.000 kroner i byretten er for lavt og bør gradueres fra sag til sag, siger Helle Larsen, men:
»Det ville være overbetaling, hvis vi fik 30.000 kroner for at udføre det arbejde, Kammeradvokaten udfører i de her sager, og som vi kan klare med samme kvalitet«.
Aftalen mellem Ankestyrelsen og Kammeradvokaten om faste salærer for børnesager er en knopskydning på den aftale, som firmaet har med Finansministeriet.
Efter aftalen skal Poul Schmith ikke anføre timeforbrug og timeløn på den enkelte sag, når firmaet sender regningen. Men staten skal som storkunde - det samlede køb af advokattimer hos Poul Schmith er nu over 320 millioner kroner om året - have en tredjedel rabat i forhold til 'normalt salær'. LÆS OGSÅAdvokat for staten har topindtægt
Gennem mange år har Ankestyrelsen haft en aftale om, at blandt andet børnesagerne betales med en fast pris. Aftalen er ikke skrevet ned, oplyser vicestyrelseschef Jan Henriksen.
Det eneste papir, der findes om arrangementet til 24 millioner kroner om året, er et brev fra december 2011 fra kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen til Ankestyrelsens chef, hvor Hagel-Sørensen skriver, at firmaet »har kunnet holde standard-salæret på 25.000 kroner uændret i fem år, men nu må jeg imidlertid erkende, at vi ikke kan få enderne til at mødes«.
Og så forhøjer han salæret til 30.000 kroner.
Yderligere omkostninger
Det fremgår desuden af tal fra Ankestyrelsen, at styrelsen ud over salæret betaler mange millioner om året i omkostninger. Kammeradvokatens medarbejdere er ansat i København og har derfor udgifter til kørsel, transport og overnatning, fordi de fleste sager føres i provinsen.
Og når den private advokat så møder op i retten, er hans modpart jævnligt en jurist fra Ankestyrelsen. Styrelsen må på grund af Kammeradvokatens monopolaftale med staten ikke selv føre sager.
Derfor har der i flere år været en aftale mellem Ankestyrelsen og Kammeradvokaten om, at to jurister fra styrelsen et år ad gangen kan udlånes til Poul Schmith som advokatfuldmægtige, blot de er »dygtige, engagerede og fleksible« nok. LÆS OGSÅFakta: Det laver kammeradvokaten
Ifølge aftalen skal de udlånte jurister netop føre Ankestyrelsens sager om fjernelse af børn, og de indgår derfor i Kammeradvokatens børneteam. Det fremgår af Kammeradvokatens hjemmeside, at Poul Schmith over for staten sætter timelønnen for en advokatfuldmægtig til 1.000 kroner.
En børnesag tager erfaringsmæssigt under ti timer til forberedelse og i retten.
Og bagefter skriver den udstationerede jurist så en regning på 30.000 kroner plus omkostninger til sin gamle arbejdsplads, hvor han senere vender tilbage til en løn, der ifølge Djøf's hjemmeside ligger lidt under lønnen hos Poul Schmith på omkring en halv million kroner om året.
Mulighed for at dygtiggøre sig
Vicestyrelseschef Jan Henriksen er glad for udstationeringsordningen, fordi den giver hans medarbejdere mulighed for at dygtiggøre sig, men mener, at styrelsen selv burde føre sager om fjernelse af børn.
»Det er 'overkill' at bruge Kammeradvokatens ekspertise på de her standardsager. Vi vil gerne lade vores egne jurister føre dem. Det vil være attraktivt og udviklende for dem«, siger han og vil »ikke udelukke«, at det kan medføre besparelser.
Ønsket er sendt videre til Social- og Integrationsministeriet, hvor kontorchef Anders Holbøll siger, at »ministeriet ser positivt på muligheden for at åbne for, at statens institutioner kan møde i retssager selv«. LÆS OGSÅMinisterier: Regninger fra statens advokat er uklare
Ifølge en rapport fra Moderniseringsstyrelsen har en række styrelser samme ønske om at få ændret statens aftale med Kammeradvokaten.
Og det er der gode fortilfælde for. Forbrugerombudsmanden kan selv føre civile sager ved byretten og landsretten. Sagerne føres af ansatte jurister, blandt andre tidligere advokater og dommere. De aflønnes som andre ansatte jurister med særlige kompetencer.
»Det er attraktivt for jurister, at det er en del af jobbet af kunne føre sager. Det kan man ikke ret mange andre steder i centraladministrationen. Og for staten er omkostningen vel også mindre, end hvis man bruger eksterne advokater«, siger chefkonsulent Katrine de Neergaard.
Forbrugerombudsmanden bruger dog også Kammeradvokaten, blandt andet når der er krav om særlig ekspertise, som firmaet kan levere, oplyser hun.
Advokatfirmaet Poul Schmith har de sidste 75 år haft næsten eneret på at rådgive staten og føre retssager for ministerier og styrelser. Der er tale om en ordning, der er enestående i verden. I alle andre lande er statens advokatopgaver spredt på flere eksterne advokatfirmaer, ligesom statens jurister selv fører sager.




























