De har vidt forskellige chancer for at få posten som borgmester. Men fælles for dem alle er, at de har siddet i den øverste stol på rådhuset før.
Af landets 98 kommuner forsøger 17 tidligere borgmestre at gøre comeback ved dette valg. Nogle har været helt ude af politik i en årrække, mens andre har siddet i opposition.
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) mistede nogle af de 17 magten ved valget 2009, mens andre ikke har været borgmestre, siden kommunerne blev sammenlagt i 2007.
På Fanø besad de Konservatives Kjeld Nielsen posten i 16 år. Men for otte år siden mistede han magten - blandt andet fordi han ønskede, at Fanø Kommune blev lagt sammen med Esbjerg Kommune. Og det ønskede fannikkerne ikke.
Planerne om sammenlægning er skrottet til fordel for at være partiets spidskandidat, og her i timerne inden det endelige valgresultat foreligger, er Kjeld Nielsen optimist omkring sit valg.
LÆS OGSÅ Regneark og indviklet matematik. Sådan fordeles borgmesterkæderne
»Det ser bestemt ikke håbløst ud, og der er gode muligheder for, at jeg kan blive borgmester igen. Men det er meget svært at sige lige nu. Jeg håber da, at der er flere, som synes, at det er positivt, at jeg har prøvet det før. Men det er jo otte år siden, og der er mange, som er flyttet til kommunen siden«, siger han til Politiken.
»Og så er Fanø en meget lille kommune. Der er 11 pladser i byrådet, og ni lister stiller op. Derfor skal der ikke ske meget. før en liste eller et parti kommer ind eller ikke gør det. Fundamentalt kan man kun drive kommunen, hvis man er villig til at samarbejde med de andre. Det er også på basis af det, at jeg vil arbejde, hvis jeg vinder posten«, siger Kjeld Nielsen.
Borgmester inden sammenlægningen
I Svendborg Kommune sidder Venstre-politikeren Lars Erik Hornemann og krydser fingre for, at han får borgmesterkæden tilbage om halsen denne gang.
Han var borgmester i Gudme Kommune, og under kommunesammenlægningen havde han posten i Svendborg Kommune fra 2005 til 2009.
GUIDE
Guide til valget: Sådan sætter du dit kryds»Noget tyder på, at der er fornuftige chancer for et blåt flertal, og så satser jeg på, at det er mig, der får posten«, siger han.
Vil have drømmejobbet tilbage
»Det er mit drømmejob at være borgmester. Jeg har været det i otte år, og været med fra starten i den nye kommune. Jeg er født og opvokset på Sydfyn og brænder for at udvikle området, få skabt nogle arbejdspladser, så vi også kan konkurrere med andre landsdele. Det vil jeg rigtig gerne ind og have indflydelse på«, siger han til Politiken.
»Hvis vi ikke får blåt flertal, så vil vi forsøge at få indflydelse på en konstruktiv måde. Men det er klart, at du har serveretten, når du er borgmester, og det er det, vi går efter«, siger Lars Erik Hornemann.
FEST
Hvem der får posten som borgmester og viceborgmester forhandles allerede på plads ved konstitueringsaftaler de valgte lister og partier imellem, og det politiske spil begynder allerede på valgnatten, og varer indtil en borgmester er fundet.
Borgmestre vælges af kommunalbestyrelsen ved et flertalsvalg - formelt set på kommunalbestyrelsens konstituerende møde.
Borgmesteren skal altså have et flertal bag sig, for at blive valgt som en kommunes politiske overhoved.
fortsæt med at læse
