Det giver et samlet løft til psykiatrien, at der i dag er blevet afsat 410 millioner kroner over fire år til mennesker med psykiske lidelser, lyder det fra sundhedsmininster Astrid Krag (SF).
»Det er først og fremmest en meget stor pulje til psykiatri - til at løfte kvaliteten - og til at få afprøvet nogle af de nye metoder, der gør, at vi i fremtiden bliver langt bedre til at hjælpe mennesker med en psykisk sygdom. Lige fra de børn med svære psykiske lidelser og dem, der har brug for hurtig hjælp«, siger hun til TV 2 News.




























