Villy Søvndal (SF) stopper ikke kun som udenrigsminister, men også som medlem af Folketinget på grund af helbredsproblemer, oplyser han her til eftermiddag.
»Jeg har fået det klare råd, at jeg ikke kan fortsætte for fuld kraft som hidtil, og det tager jeg konsekvensen af. Jeg vil ikke gøre noget halvt – særligt ikke i jobbet som udenrigsminister, det er det simpelthen for vigtigt til«, siger Villy Søvndal i en pressemeddelse.



























