Mens Danmark som EU-formand åbner armene for stats- og regeringsledere, har vi gjort det næsten umuligt for forretningsfolk og turister fra 27 lande på fire kontinenter at komme hertil. Fra verdens tredjerigeste land, Qatar, er der eksempelvis hver uge syv flyafgange til København, men borgerne kan ikke længere søge om visum til Danmark. Det samme er tilfældet i de velhavende oliestater Bahrain og Libyen, som er økonomisk interessante for Danmark. Når vi afskærer folk fra at søge om dansk visum i deres hjemland, skader det Danmarks interesser, siger en højtstående embedsmand i Udenrigsministeriet: »Konsekvensen er, at det bliver mere besværligt at søge om visum til Danmark, og det er beklageligt. Det påvirker samhandlen og turismen samt familier og venner, som ønsker at komme hertil«, siger Ole Brix Andersen, kontorchef i Udenrigsministeriets Borgerservice. I mange lande har Danmark ikke en ambassade eller et generalkonsulat, som kan håndtere visumansøgninger. I stedet er der indgået såkaldte repræsentationsaftaler med andre Schengenlande om, at deres ambassader behandler visumsagerne på Danmarks vegne. Danmark giver Frankrig bøvl Men i september suspenderede det daværende Integrationsministerium repræsentationsaftalerne med Finland og Tyskland, og Frankrig fulgte for få dage siden trop ved at opsige visumsamarbejdet per 1. januar.
Årsagen er, at Danmark skaber administrative problemer for de andre lande; de danske udlændingemyndigheder skal således inddrages i både ansøgninger og afslag af sikkerheds- og indvandringspolitiske årsager. »Vi har denne type aftaler med over 30 andre lande, og det fungerer fint efter de sædvanlige regler. Problemet er, at de danske myndigheder ikke ønsker at følge de almindelige procedurer«, siger Eric Bosc, assisterende talsmand i Frankrigs udenrigsministerium. Udenrigsministeriet oplyser, at Danmark i 2010 fik 2.822 visumansøgninger fra de 27 lande, som er ramt af de sløjfede repræsentationsaftaler. Ole Brix Andersen siger, at han har forståelse for, at Justitsministeriet – som er ansvarligt for udlændingelovgivningen – også skal imødegå risikoen for terror og illegal indvandring.
