Jonas Dahl og Pia Olsen Dyhr kommer som ventet til at køre parløb i bestræbelserne på at genrejse det kriseramte SF.
Som nyvalgt formand er Pia Olsen Dyhr på et gruppemøde i dag blevet valgt til politisk ordfører i folketingsgruppen, så hun kommer til at være frontfigur for de fleste politiske udmeldinger. Posten cementerer dermed hendes magtposition i partiet.




























