Det har skabt politisk ballade på Christiansborg, at EU-borgere med job her i landet modtager børnecheck, selv om deres børn ikke bor i Danmark.
Nu udløser det fornyet furore, at også det såkaldte børnetilskud kan sendes ud af landet, skriver Jyllands-Posten. Endda til mødre, som ikke længere er sammen med den danskarbejdende far.




























