SF-bagland: Ny formand skal se rødt i finansloven

Indsats. SF's nye formand Annette Vilhelmsen får nok at se til.
Indsats. SF's nye formand Annette Vilhelmsen får nok at se til.
Lyt til artiklen

Annette Vilhelmsens første og vigtigste opgave som formand bliver at sikre røde aftryk på den finanslov, som hun selv skal være med til at forhandle på plads i de kommende uger. Sådan lyder opfordringen fra en stor del af SF’s lokalformænd og byrådsmedlemmer. I en rundspørge er de 395 tillidsfolk blevet spurgt, hvad formanden bør kaste sig over som det første. Og af de 197, der har svaret, mener 21 procent, at Annette Vilhelmsen skal »sikre, at der kommer mere hjælp til de mennesker, der står til at falde ud af dagpengesystemet«. Ifølge andre 19 procent skal hun »sikre, at finansloven laves med Enhedslisten«. De to svar stemmer ganske godt overens. Enhedslisten har netop gjort det til sin hovedprioritet på finansloven, at der findes en »løsning« for de op mod 16.000 mennesker, der efter nytår vil falde ud af dagpengesystemet.

LÆS ARTIKEL Nyvalgt SF-formand: Vi bliver i regering

Løsningen bør ifølge det parlamentariske grundlag være en jobgaranti, der sikrer alle de implicerede tilbud om enten et arbejde eller en uddannelse, inden dagpengene forsvinder.

Fornuftigt med jobgaranti
I lyset af at dagpengeperioden 1. januar bliver halveret fra fire til to år, bør målet for SF være identisk, mener SF-byrådsmedlem i Faxe Mogens Stilhoff.

»Når man har accepteret den meget stramme forkortelse, må man finde andre løsninger. Man må gøre noget dramatisk ved det. Enhedslisten har foreslået en jobgaranti til alle dem, der falder ud. Og det er sådan set meget fornuftigt«, siger Mogens Stilhoff.

Advarer mod V-forlig
Regeringens anden mulighed for at bære finansloven igennem er med Venstre, der kræver en erhvervspakke med lavere skatter og færre afgifter – blandt andet betalt af pengene fra den kontanthjælpsreform, som regeringen selv har annonceret.

Det ligger så langt fra SF’s politik, at regeringen udelukkende bør se mod Enhedslisten, mener SF’s 1. viceborgmester i Dragør, Pernille Lundqvist.

»Det er meget vigtigt for SF at signalere, at man er et rødt parti, og at man ønskede en rød politik i Danmark. Og det kan vi kun ved at lave et forlig med Enhedslisten«, siger Pernille Lundqvist.

Er indholdet ikke vigtigere, end hvilket parti man laver forlig med?

»Jo, men indholdsmæssigt ligger vi jo tættest på Enhedslisten. Hvis folk skal forstå, at der er kommet et skifte i dansk politik, skal resultaterne også være sammen med Enhedslisten. Ellers er det jo bare blå politik, man fører videre«.

LÆS ARTIKELVilhelmsens knusende sejr forbløffer kommentatorer

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her