En stribe topfigurer i SF sår nu tvivl om, hvorvidt partiet ønsker at fortsætte i regering efter næste folketingsvalg.
Stik imod regeringspartnerne, Socialdemokraterne og de radikale, holder både SF’s partiformand, Annette Vilhelmsen, og skatteminister Holger K. Nielsen (SF) således døren på klem for en fremtid uden for regeringssamarbejdet efter et valg.
Det sker, netop som tre prominente SF’ere i skikkelse af politisk ordfører Jesper Petersen, EU-parlamentariker Emilie Turunen og medlem af partiets landsledelse Nanna Westerby - alle kendt som varme fortalere for, at partiet skulle blive i regering - har forladt SF til fordel for Social?demokraterne.
Går SF til valg på at komme i regering næste gang, Annette Vilhelmsen?
»Vi går altid til valg på at få mest mulig indflydelse«, siger SF-formanden.
LÆS OGSÅ Fremtidens SF'ere er blevet socialdemokrater
Er det i en regering?
»Det er, hvor vi får mest mulig indflydelse«.
Så hvis I kan gøre jeres indflydelse gældende ved at stå uden for regeringen, er det en mulighed?
»Jeg svarer ikke på flere spørgsmål nu«.
Anderledes klare svar på fremtiden finder man i de øvrige regeringspartier. De radikales leder, Margrethe Vestager, understreger, at den nuværende regering bør fortsætte efter et valg.
»Vi arbejder hver dag benhårdt for, at regeringen kan blive genvalgt«, siger hun.
Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, er enig:
»Socialdemokratiet går selvfølgelig til valg på også at vinde regeringsmagten ved næste valg«.
Landsledelse er enig
Siden Annette Vilhelmsen blev valgt som leder af SF, har debatten i baglandet kredset om, hvorvidt partiet allerede nu bør udtræde af regeringssamarbejdet.
Debatten blussede op for nylig, da regeringen fremlagde sin såkaldte vækstplan. Dermed stod SF som afsender på en plan, der sænkede selskabsskatten, mens der blev skåret i både kontanthjælpen og SU.
DEBAT
Frafaldne SF-profiler: Derfor bliver vi socialdemokraterDet er imidlertid første gang, formanden forholder sig til SF’s rolle efter et valg, og flere SF’ere - med Holger K. Nielsen i spidsen - er enige:
»Hvordan vi laver vores valggrundlag, synes jeg det er meget tidligt at svare på lige nu. Lige nu er vigtigst at sige, at SF er i regering i dag, og vi er i regering i morgen, og vi bliver i regeringen frem til næste valg. Hvordan vi så skal føre valgkamp til den tid, det kan jeg ikke svare på«, siger skatteministeren.
Landsledelse er enig
Partitoppens dør på klem til en fremtid uden for regeringen matcher fuldstændig stemningen i SF’s magtfulde landsledelse. Politiken har talt med en lang række medlemmer af landsledelsen, og her vil ingen på forhånd sætte regeringsdeltagelsen som konkret mål - det afgørende er graden af indflydelse.
»Regeringssamarbejdet skal være en mulighed for SF. Men det kommer jo også an på, om de andre parlamentariske venner og fjender vil i samme retning. Når jeg kigger på de radikale og den social?demokratiske højrefløj, har jeg svært ved at se et fælles værdiggrundlag«, siger landsledelsesmedlem Thomas Klimek.
Et andet landsledelsesmedlem, Serdal Benli, siger:
»Det skal ikke stå og falde med, om vi står i regering eller ej. Regeringsdeltagelsen har tæret på SF, og tiden vil vise, om vi på længere sigt får mest ud af at være med eller stå udenfor«.
fortsæt med at læse




























