Det aktuelle sværdslag om de offentlige overenskomster, der er kulmineret i en lockout af lærerne, er hjørnestenen i regeringens bestræbelser på at høste økonomiske gevinster ved at modernisere den offentlige sektor. Det viser et centralt dokument fra Finansministeriet. Ministeriet har indgået en såkaldt resultatkontrakt med Moderniseringsstyrelsen, som varetager effektiviseringerne i den offentlige sektor - herunder armlægningen med de statsligt ansatte lærere, som løber parallelt med kommunernes konflikt med deres lærere.
LÆS OGSÅ Flertal i Folketinget blokerer for debat om lærerlockout
Kontrakten ophøjer overenskomstforhandlingerne (OK13) til det vigtigste middel til at trimme udgifterne i staten.
»OK13 skal være løftestang for at fremme Moderniseringsstyrelsens dagsorden om at gøre løn og arbejdstid i staten til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken«, hedder det i kontrakten.
Corydon afviser lokumsaftale med KL: »Hold nu op« Dermed er det ifølge eksperter nu dokumenteret, at regeringen har indledt en offensiv mod de statsansatte lønmodtageres løn- og arbejdsvilkår. »Det, vi ser i resultatkontrakten, er, at regeringen har sat en helt klar og åben prioritering om at satse på økonomiske effektiviseringer gennem overenskomsterne. Det er et nybrud«, siger professor i statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen er enig. »Her har du sort på hvidt, at man bruger en overenskomstforhandling som en løftestang til at nedbringe udgifterne. Og det er det mest centrale middel. Det har jeg ikke set formuleret før«. Bekræfter bekymringen Finansminister Bjarne Corydon (S) har i ugevis været under hårde anklager for at have koordineret et angreb på lærernes arbejdstidsregler med kommunerne og Moderniseringsstyrelsen.
