Hvor den socialdemokratiske folketingsgruppe er ved at indstille sig på, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) nok er den eneste reelle kandidat til at overtage formandsposten for partiet og statsministerposten, hvis - og ja, det er et kæmpe hvis - den nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) finder andre og grønnere græsgange i og omkring Bruxelles, så er vælgerne en smule mere splittede i spørgsmålet.
Dog viser en måling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2, at Mette Frederiksen også blandt vælgerne indtager en klar førerposition i kampen om at efterfølge Thorning-Schmidt.




























