Mens vi venter på redegørelsen: Her er de centrale spørgsmål i Rønn-sagen

Hvad handler sagen om? I korte træk handler sagen om, at Danmark i årevis ulovligt har givet afslag på statsborgerskab til statsløse unge. En FN-konvention fra 1961 giver de unge en nærmest automatisk adgang til dansk statsborgerskab, men den har myndighederne ikke skelet til i sagsbehandlingen. Hvad skal notatet vise? Kort fortalt skal det kortlægge, hvordan og hvornår den konventionsstridige praksis er opstået. Særlig interessant er det, om fejlen er opstået og for den sags skyld videreført som følge af en bevidst handling. Eller om fejlen er opstået – og vel at mærke videreført i omkring ti år – ved en simpel ’svipser’. For de fleste, der har fulgt sagen, står det som en gåde, hvordan det var muligt for juristerne i indfødsretskontoret at overse, at statsløse har ret til en særlig nem adgang til at blive danske statsborgere, når denne ret er sikret i en FN-konvention, som er kendt og beskrevet af de samme jurister. Notatet skal forsøge at beskrive, hvorfor sagsgangen i det ret lille kontor gjorde det muligt at administrere i strid med reglerne i årevis, uden at det blev ændret.
Hvor længe stod ulovlighederne på? En lovændring under SR-regeringen i 1999 sendte en del af de statsløse over i køen med andre ansøgere om statsborgerskab, som skal godkendes af Folketinget. Birthe Rønn Hornbech har påstået, at fejlen opstod her, fordi den daværende regering forsømte at udforme regler, som sikrede, at de statsløses særlige rettigheder ikke blev glemt. Der er dog ikke påvist ulovlige afslag på ansøgning om statsborgerskab til statsløse i SR-regeringens tid. Det i dag tidligst kendte ulovlige afslag blev givet under integrationsminister Bertel Haarder i februar 2002. Men tidligere eksempler kan måske dukke op i redegørelsen. Hvornår stod det klart for Birthe Rønn Hornbech, at de statsløse fik afslag i strid med reglerne? Der er enighed om, at Birthe Rønn Hornbech i august 2008 af embedsmænd i sit ministerium fik at vide, at der var problemer med den måde, man gennem adskillige år havde behandlet statsløses ansøgninger om statsborgerskab. Ifølge ministeren gav ministeriets egne eksperter ikke klare svar på, om der var handlet ulovligt. Derfor satte hun en større undersøgelse i gang, hvor bl.a. de øvrige nordiske lande blev spurgt. I mellemtiden gav hun besked om, at ministeriet skulle fortsætte med at give afslag som hidtil, men sørge for at identificere sagerne, så man kunne vende tilbage til dem, hvis undersøgelsen endte med, at den hidtidige forvaltning havde været forkert, og at ansøgerne dermed havde krav på at få deres sager genoptaget. To embedsmænd, som har udtalt sig anonymt til Dagbladet Information, hævder omvendt, at Birthe Rønn Hornbech fra første færd i august 2008 fik klar besked fra sine embedsmænd om, at afslagene var ulovlige, men at hun alligevel gav ordre til, at de skulle fortsætte på samme måde.
Hvem har ansvaret? Birthe Rønn Hornbech har med løs hånd placeret dele af ansvaret hos den forrige regering, sine egne forgængere, Bertel Haarder (V) og Rikke Hvilshøj (V), sig selv, Folketingets Indfødsretsudvalg og embedsmændene. Ved andre lejligheder har hun forudsagt, at ansvaret næppe kan placeres. De to anonyme embedsmænd, som udtalte sig til Information, lagde entydigt ansvaret på ministerens skuldre fra august 2008, da det, ifølge dem, stod klart, at afslagene til de statsløse var i strid med reglerne. Stopper debatten om fejlbehandlingen af de statsløse med notatet? Nej. For oppositionen er det vigtigt at få placeret et ansvar – og allerhelst på Birthe Rønn Hornbech og evt. hendes forgængere, Rikke Hvilshøj og Bertel Haarder. Hvis ikke notatet peger på ministre som ansvarlige, er det derfor en nærliggende tanke, at oppositionen vil pege på, at notatet ikke er uvildigt, eftersom det dermed er ministerens eget ministerium, der renser ministeren.
Kan sagen belaste Lars Løkke Rasmussen? Et af de ubesvarede spørgsmål er, om Statsministeriet, statsminister Lars Løkke Rasmussen eller hans forgænger, Anders Fogh Rasmussen (V), har været orienteret om sagen undervejs i de foregående år. Kommer det frem, at Statsministeriet og de to statsministre været orienteret om den konventionsstridige praksis, længe før den blev ændret, har de et forklaringsproblem.
Hvordan påvirker sagen forholdet mellem DF og regeringen? Sagen er ejendommelig, fordi regeringen er under beskydning fra begge sider. Oppositionen kritiserer, at de statsløse ikke har fået opfyldt deres retskrav på statsborgerskab. Omvendt er de i Dansk Folkeparti rasende over, at Birthe Rønn Hornbech har taget initiativ til at rette op på de fejlagtige afvisninger. Af samme grund har Dansk Folkeparti uden opbakning fra andre partier stillet forslag om at træde ud af konventionen.