Hvor mange muslimer er der i Danmark? Og hvor mange indvandrere er der egentlig her i landet?
Hvis danskerne minder om deres europæiske medborgere - fra nord til syd - vil du sikkert have meget svært ved at komme op med nogenlunde gangbare svar på disse to spørgsmål.
En ny måling fra Ipsos Mori slår denne konklusion fast.
Målingen er foretaget i 14 europæiske lande, hvor deltagerne skyder bemærkelsesværdigt skævt, når de bliver stillet over for spørgsmål om tallene bag de historier, som bliver bragt i medierne.
LÆS MERE HER
Hvor dumme er de andre?
Europæerne overdriver konsekvent andelen af muslimer og indvandrere i landet.
Den største overdrivelse ser vi i Frankrig, hvor befolkningen i gennemsnit forventer, at 31 ud af 100 borgere er muslimer. Den reelle andel er 8 ud af 100.
Selv vores tolerante naboer på den anden side af Øresund er langt fra virkeligheden. Den typiske svensker tror, at 17 ud af 100 svenskere er muslimer. Det sandfærdige billede er 5 ud af 100. Altså markant færre.
Ligesom med muslimer skyder europæerne over, når andelen af indvandrere skal vurderes.
Værst ser det ud i støvlelandet, hvor den gennemsnitlige italiener forventer, at 30 procent af befolkningen er indvandrer, mens det faktisk kun er 7 procent.
Igen er svenskerne ikke så heldige. Svenskerne vurderer, at 23 procent er indvandrere, mens det i virkeligheden er 16 procent.
Der tegner sig en klar tendens. Vores europæiske naboer overdriver i stort omfang andelen af både muslimer og indvandrere i samfundet.
Danmark var desværre ikke med i undersøgelsen. Den danske samfundsforsker Frederik Hjorth konkluderer dog på baggrund af data fra European Social Survey, at danskerne overvurderer andelen af invandrerere mindst i forhold til vores europæiske medborgere.
Ovenstående graf, som Hjiorth har sendt i et tweet, viser dog stadig, at danskerne overvurderer indvandrernes andel i befolkningen.
Dannelse af holdninger
Det kan være svært for den almindelige vælger at finde rundt i tal og tabeller. Og det bliver ikke bedre, når selv den politiske elite kludrer rundt.
Den seneste debat om asylstramninger har vist dette med al tydelighed.
Justitsministeriets tvivlsomme lommeregner for antallet af asylansøgere har skabt en besynderlig politisk debat herhjemme.
Man kan være strammer eller slapper. Man kan være venstreorienteret eller højreorienteret. Ingen kan imidlertid være tjent med, at danskerne danner deres holdninger på et skævreddet tal-grundlag. Og det kan der være stor risiko for lige nu.
Lad os derfor tage et skridt tilbage og kigge på teorien om meningsdannelse. Den toneangivende amerikanske forsker John Zaller sondrer mellem tre lag i folks meningsdannelse:
Holdninger: De mest overfladiske og mest omskiftelige.
Standpunkt: Mere dybereliggende og mindre omskiftelige.
Værdier: Grundlæggende og meget svære at ændre.
Blandt mange forskere er der enighed om, at vælgernes værdier er rygraden i dannelsen af de hurtige standpunkter og holdninger. Mens den enkeltes værdier ofte vil være styret af faktorer, der er svære at ændre: social klasse, religion, alder, køn og uddannelse.
Imidlertid peger forskere på, at når begivenheder udspiller sig uden for vores øjne – noget vi ikke har praktisk erfaring med – så er vi mere tilbøjelige til at lade vores (umiddelbare) holdninger råde ved at følge mediernes eller politikernes information.
De seneste ugers agenda om tilstrømningen af syriske flygtninge til Danmark kan være et eksempel på dette. I denne debat bliver de informationer, vi får fra medier og magthavere, altafgørende, fordi de færreste har førstehåndserfaring med udviklingen. I modsætning til de debatter, der handler om eksempelvis skoler eller skat, som de fleste danskere har et nært kendskab til.
Politik på ’fornemmeren’
Måske vi skal give det sidste ord til den navnkundige Suzuki-Torben, fra Henrik Sass Larsens rockersag.
Da bemeldte Torben blev spurgt, om han kunne dokumentere flere af sine påstande i sagen, kiggede han ind i kameraet og sagde:
»Arh, det har jeg bare på fornemmeren«
Og det er måske netop sådan de fleste mennesker har det med politik. Et aspekt er virkelighed, noget andet er data, mens en helt tredje dimension er fornemmelse.
I den danske asyldebat råder fornemmelsen tilsyneladende i øjeblikket. Og den er med til at fodre vores holdninger eller sågar standpunkter. På godt og ondt.
Man kan have et fromt håb om, at Justitsministeriets nye tal – som mange venter på i spænding – kan kvalificere den fremtidige diskussion.
Fornemmelser kan være fine politiske pejlemærker for vælgerne. Men de kan sjældent stå alene. For uden retvisende information er det svært at danne holdninger. Og uden holdninger er det svært at have et velfungerende demokrati, der holder politikerne ansvarlige.
PENSUMLISTEN:
De hurtige:
McCombs, Maxwell (2004): Setting the Agenda: The Mass Media and Public Opinion, Polity Press
Page, Benjamin I. & Robert Y. Shapiro (1983): Effects of Public Opinion on Policy
De store:
Zaller, John R. (1992): The Nature and origins of Mass Opinion, Cambridge University Press
Lippmann, Walter (1998): Public opinion, The Macmillan Company
