Informations afsløringer om britisk spionage på dansk jord får nu SF's retsordfører Karina Lorentzen til at kræve en redegørelse fra justitsminister Mette Frederiksen (S) om, hvorvidt der har været dansk kendskab til spionagen i forbindelse med COP-15 i 2009.
»Det gode spørgsmål er, om det er med eller uden den daværende regerings viden, at det her foregået. Det vil jeg nu bede justitsministeren om at redegøre for og forholde sig til. For det er jo klokkeklart ulovligt at fremmede efterretningstjenester laver efterretninger på dansk jord«, siger Karina Lorentzen til Politiken.




























