Venstres formandsskab Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen er ikke bonkammerater.
Det står efter sommerens krise i partiet klart for de fleste. I den netop udkomne portrætbog 'LLR', der opruller de skæbnesvangre dage i maj og juni, bliver det eksempelvis beskrevet, hvordan Kristian Jensen angiveligt i kulisserne orkestrerede et angreb på Løkkes person.



























