Smilet var stort på Morten Messerschmidt (DF), da han sejrrigt gik op ad trappen på Christiansborg.
Som Dansk Folkepartis spidskandidat til EU-parlamentsvalget slog han i maj alle rekorder med sine 421.530 personlige stemmer. Og nu viser en ny undersøgelse, at DF måske kunne have slugt endnu flere stemmer, for langt de fleste af DF’s kernevælgere, der traditionelt udgøres af folk med korte uddannelser og lave lønninger, stemte nemlig ikke til EP-valget.




























