To af skattesagens hovedpersoner drager på eksklusiv foredragsturné med deres udlægning af den politisk højspændte sag om læk af statsministerens personlige skatteoplysninger.
Det er tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og hans daværende spindoktor Peter Arnfeldt, der i et foredrag koger Skattesagskommissionens 1.700 sider lange redegørelse ned til halvanden times foredrag, krydrer det med avisartikler og personlige fortællinger og tjener penge på det.


























